Holland, Den Helder

Nu er vi endelig kommet til Holland.

Vi har ventet i en uge i Borkum for at kunne sejle videre. Vejret har været rigtig skidt, tæt på kuling. Hvilket vi ikke vil sejle ud i. Byen Borkum i Tyskland var en lille turistø, som ikke havde internet i havnen eller på nogle caféer, så der var desværre ikke mulighed for at få skrevet dagbog. Men efter en lang tur til militær marine byen, Den Helder i Holland har vi endelig fået adgang til omverdenen :-)

Billeder fra Borkum

Pigerne sidder nu og leger med Ipads og Ipods, mens mor og far taster løs på computerne og får opdateret hjemmesider, tjekket emails og løst bankproblemer.

Turen fra Borkum til Den Helder var 22 timer på havet. Vi havde fin vind, omkring 3-8 m/s men den kom lige i snuden, så vi kunne ikke bruge den til noget, idet modstrømmen heller ikke gav bonus hvis vi krydsede os frem. Tidsmæssigt ville det have været en længere tur og det havde vi ikke helt overskud til. Så det var motor sejlads i 22 timer, brugte storsejl som støttesejl. Startede med en del regnbyger kl. 0500 om morgenen, senere på dagen blev vejret bedre, men hele tiden med vinden i snuden. Der var nogle lave bølger og skyet indtil sidst på eftermiddagen hvor vi havde fuld sol og næsten ingen bølger. Hastigheden var dræbende langsom kun mellem 3.5 knob pga. modstrømmen som lå mellem 1-2 knob det meste af tiden. Vi fik dog medstrøm den sidste time mellem kl. 1-2 om natten lige før vi nåede havnen, Den Helder. Normalt ligger vi med en fart på mellem 5-8 knob. Kl. 0300 kunne vi putte os til køjs.

Idag torsdag er det blevet SOMMER. Endelig… Varmen har endelig fået sin magt på vores sejltur. Så det virker meget sydlandsk at komme til Holland.

Pigerne har det rigtig fint. De klarede sejlturen godt igår, selvom Natasja blev søsyg, og havde efterveer her til morgen efter gårsdagens søsyge. Hun havde ikke helt spist og drukket nok. Isabel klare det fint, ikke så meget søsyge. Hun får også spist og sidder meget oppe i cockpittet hos os. Så vi må lige arbejde med at få Natasja til at klare turene bedre. Nu er Joachim og jeg også blevet mere Nordsø-hærdet.

Husk, vi kan desværre ikke skrive hjem hver dag. Vi prøver så snart det er muligt at komme på nettet. Så fortvivl ikke, hvis I ikke har hørt nyt fra os. Billeder fra turen kommer senere.

Til Isabel og Natasja’s klassekammerater, tak for alle jeres kommentarer. Det varmer dejligt at I skriver, de bliver så glade. De savner klassekammeraterne meget, og vi snakker ofte om Jer derhjemme. De skal nok svare beskederne, vi har bare ikke haft så meget tid til at skrive svarene.

 

Posted in Nordeuropa
One comment on “Holland, Den Helder
  1. Farfar says:

    Halløj til alle ombord på det gode skib Vela. Flot at I er kommet så langt som til den Engelske Kanal, og undgået at sejle i dårligt vejr i det SØ hjørne af Nordsøen. Ønsker jer en flot overfart i Dover Strædet, med udsigt til de flotte “White Cliffs of Dover”. Jeg er sikker på, at det vil gøre indtryk på jer alle sammen, at se dem tårne sig op efterhånden som I nærmer jer fra Calais. Med snart fem lande i logbogen må man ha lov at kalde jer for rigtige langturssejlere. Godt gået.
    Knus fra FF

Leave a Reply to Farfar Cancel reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

*

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>