Børnene hjælper til

I Cascais havn har vi ligget meget fredeligt. Vi har fået lavet lidt af hvert på båden. Pigerne og mor Christine har haft travlt med at vaske båden, pudse båden samt give gummilister fedt. Det har klart været morgenarbejde da der blev temmelig varmt sidst på dagen så der var det ikke til at være i solen.

Joachim fik ordnet en masse andre mere eller mindre tekniske ting på båden. Vedligeholdelse og klargørring til de længere stræk har været nødvendigt.

Pigerne fik også god tid til undervisning. Det er ikke altid de lige gider, men er vi først igang, så hygger vi os. Natasja synes det er rigtig sjovt at regne, så her går det hurtigt fremad. Dansk, synes Natasja, er mindre skægt. Hun er blevet god til at læse ordene, det går fremad, selvom hun hver gang bliver ekstremt træt af at læse. Det må være lidt søvndyssende…

Isabel har det lige omvendt. Læse, skrive og stave går rigtig fint. Isabel synes det er sjovt, og fanger hurtigt de fejl hun laver engang imellem. Men matematik, det er noget “møj” som hun selv siger. Vi er dog igang med en lille proces, hvor vi prøver at vende hendes indstilling til at minuse, som driller mest, så hun tænker mere positivt. Det kan ellers tage en krig at komme igennem nogle få sider som jeg ved hun kan klare på 1/2 time, hvis bare hun koncentrerer sig. Det skal nok blive en succes at lave matematik. Nu har hun jo en mor og far som synes det er sjovt at regne, så det er bare et spørgsmål om tid, så bliver det også sjovt for hende.

Engelsk er vi ikke kommet så langt med, men det bruger vi meget i hverdagen, og Isabel spørger til en del til ordene, så hun bliver automatisk bekendt med sproget. Joachim og jeg har i hvert fald svært ved at snakke engelsk når vi vil sige noget pigerne ikke skal forstå. Isabel forstår dog straks hovedessensen. Så der røg den mulighed… Måske fransk kan benyttes!

Efter alt det arbejde havde vi fortjent at komme ud at opleve noget, være kulturelle. Det er jo også en del af pigernes skole! Så vi tog til den kendte by Sintra, hvor der ligger et gammelt sommerpalads som tilhørte den portugiske kongefamilien. Sintra by er smuk med sine gamle bygninger med tårne. Men i parken på bjergskråningerne ligger et stort flot sommerpalads omgivet af en flot park og flere udkigsposter/forte. Joachim har taget en del billeder derfra under mappen August eller September 2012.

Efter 12 dages arbejde og hygge og afslapning, måtte vi videre. Ja, der sker noget med os sejlerfolk, efter et stykke tid, er vi klar til at komme videre. Så kribler det i os for at komme ud at sejle og se noget nyt.

Nu har vi så været i Lisabon i 2 forskellige havne som vi ikke var så heldige med, enten pga. larm fra diskotek eller container arbejdsplads, eller pga. vi lå og gyngede og knagede i tovværket. Men vi har fået set lidt af Lisabon, de vigtigste pladser og flotte gamle monumenter.

Nu ligger vi i Oeiras Havn og har fået ordnet noget mere på båden. Vi gør os så småt klar til at skulle til Gran Canaria. En sejlads på 4-5 dage, hvis alt går som planlagt. Vi regner med at komme til Sines havneby en af de næste dage. Derfra går turen til Gran Canaria.

Posted in Nordeuropa
5 comments on “Børnene hjælper til
  1. Inge Worziger says:

    Kære alle fire.
    Tusind tak for jeres beretninger. Dejligt at høre lidt om livet og hverdagen ombord. Det bliver spændende at sejle videre til Gran Canarie, så nærmer I jeg den første lange strækning for alvor.
    Også tak for de mange dejlige billeder. Vi nyder at følge jer på jeres vej.
    Knus mor

  2. Tim Larsen says:

    Fantatisk god læsning, det lyder til at det er fantatisk at rive tid ud af kalenderen og smide meget af det man har hjemmme og så sejle som en fri fisk, kunne læse at i fulgtes lidt med Cassiopia. God vind.

  3. Birgitte Garde says:

    Kære alle 4
    Tak for fin rejsebeskrivelse. Dejligt at I nyder jeres tilværelse, og at vi andre får lov at følge med på afstand.
    Kærlige hilsener fra Birgitte
    fra et efterårspræget Danmark. Var i går 3 timer på en skoveng for at rive hø. Her er det dejligt arbejdsvejr!

  4. elisabeth haase says:

    Kære alle 4
    Dejligt at høre at det går godt og at I nu er kommet godt til lanzarote.
    Ærgerligt at vi ikke nåede at ses i Cascais, men godt at I benyttede den gunstige vind til at komme videre.
    Knus fra Svend Erik og Elisabeth

  5. elisabeth haase says:

    jeg glemte at skrive: skønne billeder fra Cascais (sjovt at se når mnan lige selv har været der) og det samme med Sintra og Lissabon. Skønne byer med godt klima og rare mennesker.
    KH Elisabeth

Leave a Reply to Birgitte Garde Cancel reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

*

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>