Puerto Rico

Læs om Aruba: Aruba

Pueto Rico

Så er vi nået til Puerto Rico. En kæmpe ø, i forhold til alle de andre små øer vi har besøgt her i Caribien. Vi har haft lidt travlt på det sidste idet vi gerne ville følges med Line og Emil. De har en mere stram plan end os, og med gast som skal nå fly giver det lidt pres på. Desuden skal Line og Emil nå hjem til Danmark til august, og de skal op langs den amerikanske østkyst, forbi Grønland og Island og hjem. Så de har mange sømil foran sig på kort tid.

Farvel til Cassiopeia

Nu hvor Cassiopeia skulle videre nordpå, tog vi afsked med dem hos os med pandekager. Det var meget trist. Det er bestemt ikke kun de voksne der synes det var trist, også Natasja og Isabel var mærket. Line og Emil har været så flinke til at lege med dem, lave sjov og ballade med dem og tage sig af dem. Det kommer de til at savne.

Lige inden Cassiopeia sejlede fra kajen, hvor de havde været inde for at tanke vand, mødte vi en mand, som vi sjovt nok havde mødt før inde ved et supermarked. Han havde været rigtig venlig. Vi stod og ventede på en taxi, som kunne køre os til havnen med alle vores madvarer. Han var en tilfældig forbipasserende som sagde at han ville prøve at hjælpe os og praje en taxi for os, når han kom længere nede af vejen. Vi tænkte lidt det var da pudsigt. Han var så venlig og samtidig virkede sådan lidt ved siden af sig selv. Men et øjeblik efter kom en taxi.

Her på molen før Cassiopeia sejlede af sted genkendte vi ham og hilste på ham. Det var lidt mærkeligt. Som vi står og snakker med ham om vores sejlture fortæller han os pludselig at han har skrevet en bog om at være 66 dage i en redningsflåde mellem Mellemamerika og Hawaii. Hans navn var Bill Butler og han fortalte os lidt om det at overleve i de 66 dage, han flød rundt indtil han landede i Costa Rica. Han var klart mærket af episoden. Grunden til at båden forliste skyldes, at ”pilotwhales” pludselig havde angrebet dem i sejlbåden nede fra. Der gik så hurtigt hul på båden, han kunne ikke engang nå at starte motoren for at skramme dem væk. De tog de vigtigste sager og gik i redningsflåden. Det hele skete vidst nok i 80’erne, så der var ikke noget moderne udstyr til at ringe efter hjælp med.

Vi spurgte ikke ind til alt, men vil læse hans bog, så får vi jo nok svar på en masse. Men han fortalte at han lærte at fange fisk med hænderne??? – og han havde en håndholdt ”watermaker” med i redningsflåden, så han havde rigeligt af drikkevand. Fiskene spiste han råt.

Dertil skal det så siges, at han havde forlist med 3 forskellige både. Det var kun den ene gang han var endt i en redningsflåde, de andre gange kunne de svømme eller gå i land. Så han har været en meget heldig mand.

Nu er han 84 år gammel og bor i San Juan Puerto Rico. Han kommer oprindeligt fra Cuba, og sejler ikke rigtig mere.

San Juan

Vi har fået gået en masse i San Juan, hovedstaden på Puerto Rico.

Det er en meget spændende by med en gammel bymidte, nyere mere moderne forretningsbydel, strande, en kæmpe havn. Vi havde nok brugt lidt for mange penge på taxi de første dage i hovedstaden, så efterfølgende valgte vi at benytte bus, som koster 5 kr. per pers. per rejse ligegyldigt hvor langt du skal.

En eftermiddag besøgte vi et kæmpe indkøbscenter med aircondition. Det blev virkelig for koldt for os til sidst. Men vi fik shoppet lidt nødvendigt tøj til pigerne og Joachim. Vi brugte også en eftermiddag på at komme til lægen alle sammen for at få vores 3. og sidste vaccination af Heb. B. Så skulle den holde i 10 år. Det var meget dyrt. Men det var super service og til alt held fik vi det arrangeret på en eftermiddag. Det kunne nemt tage flere dage, først med konsultation hos læge som derefter udskrev recept, og så videre til vaccinationscenter. Vi havde i princippet kun booket tid hos lægen via et turistkontors forslag. Men vi fik ekspres behandling hos lægen, da vi nævnte at vi skulle sejle videre samme aften, så fik de det ordnet på en eftermiddag.

Venlige lokale mennesker

Folk er utrolig søde og hjælpsomme hernede. Da vi skulle lægge anker ud for marinaen i San Juan, råbte en mand fra en pilotbåd til os – et eller andet. Vi troede først at vi havde gjort noget forkert for han fægtede med armene og snakkede højt på spansk. Senere gik det op for os at han bare ville sige at vi fint kunne lægge der. Han kunne også hjælpe os med en rundvisning i byen lød det til på det engelske han kunne. Meget venligt. Nu var det så blevet aften og mørkt, så vi takkede pænt nej tak.

En anden gang vi havde en god oplevelse med folk fra Puerto Rico, var da vi skulle med bussen til de store shoppe center. Vi var lidt usikre på om det var den rigtige bus og hvornår vi skulle af. Men en ældre dame som skulle samme sted hen, hjalp os og guidede os. Da vi så var kommet over til shopping centret, fortalte hun hvor toiletterne var og hvor vi kunne få mad mv. Det var lige før hun fulgte os med rundt.

Der var ikke noget med at hun forlangte penge fra os. Hun så ganske normal ud, men havde måske lyst til at hjælpe et par forvirrede udlændinge med 2 lyshårede søde piger…

Endnu et tegn på venlighed, var da jeg i havnen fik guidet, hvilke vaskemaskiner der duede og hvilke der ikke duede af en tilfældig forbipasserende. Desuden stod der ca. 10 mand på kajen som ville hjælpe (Line fra Cassiopeia), pigerne og mig, da vores gummibåd sad fast under molen pga. tidevandet i havnen. Det var ikke helt nemt at få den fri. Vi havde næsten opgivet den, da mændene på molen pludselig fik en ide til at få den fri, og vupti, så kom den fri. Gummibådsmotoren havde fået en del skrammer, af at have gnedet på undersiden af molen, men den virker stadigvæk. Så vi er glade. Men den livlige snak og hjælpsomhed som der opstod på kajen, har vi ikke set i lang tid.

Jeg kunne blive ved med at komme med små situationer og oplevelser fra landet med en smuk natur og flinke mennesker.

Til gengæld har vi mødt meget strenge toldere, eller ”customs” som vi kalder dem, her i Puerto Rico. På de meget smukke Spanske Virgin øer, som ligger øst for selve hovedøen Puerto Rico, blev Joachim irettesat flere gange, beskyldt for at give forkerte og falske oplysninger. Joachim følte at han var til en slags forhør. Desuden var det strengt nødvendigt at ringe til myndighederne hver gang vi skifte region i landet dvs. sejlede fra f.eks. østkysten til nordkysten af Puerto Rico, således at de vidste hvor de havde os.

Vi fik telefonnummeret, som vi skulle ringe på. De gange hvor vi har ringet, har de enten ikke taget telefonen, eller også har der været telefonsvarer på. Den ene gang, hvor vi ringede og fik fat i nogle, undrede de sig over at vi ringede og forstod slet ikke hvad vi ville. Så det virkede meget mystisk. Men vi gjorde som vi havde fået besked på, så vi ikke blev beskyldt for noget senere hen.

Spanish Virgin Islands og dansk vestindiske øer

Siden vi sidst skrev, har vi sejlet lidt rundt blandt alle jomfru-øerne: BVI, Dansk Vestindiske øer samt Spanish Virgin Islands. Vi har nået at besøge Norman Islands, BVI (2 dage), Sopers Hole på Tortola, BVI (1 dag), 2 ankerpladser på Jost Van Dyke, BVI (8 dage), St. John (8 timer), St. Thomas (3 dage), Culibrita & Culebra på Spanish Virgin Islands (2 dage), og nu Puerto Rico (10 dage). Det lyder måske ikke så travlt. Men vi ville gerne have været nogle flere dage på de dansk Vestindiske øer samt Spanish Virgin Islands. Begge øgrupper er meget flotte med hvide strande, flot blåt vand og masser af dyreliv.

De spanske jomfrue øer, med Culebra og Vieques som de største øer, er meget smukke, ikke så turistet, afslappede og med flotte badestrande, helt klart vand og masser af skildpadder. Vi besøgte dog kun Culebra, så beskrivelsen gælder primært Culebra, men vi har hørt at det samme gælder Vieques.

Vi var der som sagt meget kort, men vi så lidt af øerne og så er der bare mange flotte ankerpladser helt gratis. Klart et besøg værd hvis man kommer på disse egne. Der går også færge hertil.

Af De dansk vestindiske øer så vi kun St. John og hovedbyen Santa Cruz, samt St. Thomas, og hovedbyen Charlotte Amalie. Byerne er meget hyggelige på hver deres måde. Her er også nogle meget flotte strande og smukt vand med masser af dyreliv. Det koster bare 15$ pr. nat på St. John, da øen primært er et naturreservat. Øerne er flotte og store. Mere vestlig og amerikansk orienteret end resten af Caribien, ikke mange danske særpræg tilbage.

Vi havde nogle korte men rigtig fine oplevelser på St. John og St. Thomas. Vi tænkte her kan vi altid komme tilbage, når vi sejler sydpå igen, mod Grenada, som vi havde planlagt at gøre efter vores Puerto Rico besøg. Men nu ser det ud til at vi ikke kommer tilbage til de dansk vestindiske øer alligevel.

Videre sejlrute frem til Panamakanalen

Vi har jo de sidste 2 mdr. tænkt på at ændre planer i forhold til den oprindelige rejse ud i Stillehavet. Nu har vi så besluttet alligevel at sejle til Panamakanalen, som et mål. Så må vi se tiden an, hvad vi gør derfra. Der er flere muligheder vi tænker man kan. Vi er lidt sent på den i forhold til den oprindelige tidsplan med at være i Stillehavet i april. Dette ser vi pt. ikke som nogen hindring for vores videre sejlrute. Vi har undersøgt en del vejrbeskrivelser og undersøger stadigvæk ruterne, om det at sejle på andre tidspunkter end den normale jorden rundt sejltur – på 2 år.

Grunden til denne ændring er at vi så på kortet over det Caribiske hav, og har snakket frem og tilbage hvilke muligheder der er. Vi kunne godt blive her i Caribien endnu en sæson, der er masser af ankerpladsen som vi ikke har besøgt samt enkelte øer som ikke er udforsket og meget gerne ville se. Cuba var bl.a. et mål vi havde store drømme om at opleve, hvis vi blev i Caribien endnu et år.

Men længslen efter at opleve en anden kultur og andre samfund, samt de mere overskuelige sejlruter hvor de længste vil være omkring tre dage, har rykket os videre og væk fra Caribien. Jeg, Christine, synes at det er mere overskueligt som situationen er i øjeblikket at tage turen til Panamakanalen. Tanken er så at se tiden an, hvordan vi (eller snare Christine) har det med at sejle længere distancer, og så må vi jo ændre sejlrute, hvis det bliver nødvendigt.

Efter alle disse snakke om hvad vi vil med turen, hvilke oplevelser vil vi have med hjem, er vi så på vej til Panamakanalen i et tempo som passer os og vejret ikke mindst. Vi regner med at være i Panamakanalen i juni måned.

Vi synes det er et privilegium at kunne være så fri og lave planerne om alt efter hvad vi nu finder ud af. Vil vi blive et sted mere end det planlagte gør vi det. Eller er der et godt vejrvindue til at sejle videre i gør vi det. Når vi kommer til Aruba er vi ude af orkanområdet, som starter i maj i Caribien. – Og dette er et vigtigt delmål – også rent forsikringsmæssigt.

De videre sejlplaner efter Panamakanalen er ikke fastlagt endnu.

Turen til Panamakanalen bliver således: 3 sejldage fra Puerto Rico til Aruba. Aruba hører til de hollandske Antiller også kendt som ABC-øerne (inkl. Curacao og Bonaire). Vi kender andre der har besøgt disse øer og de er fine og meget turistet. Vi sejler ikke til Venezuela af sikkerhedsmæssige årsager. Fra Aruba er der ca. 3 dages sejlads til Columbia, Santa Marta samt Cartagena. Her har vi også hørt og læst at det skulle være fint at sejle til. Byerne skulle være meget spændende, så det ser vi frem til. Derfra videre til San Blas øerne. En stribe små øer, som ligger lige før Panamakanalen og Colon by. San Blas øerne er kendt for deres smukke natur og så bor der Indianer stammer. Derfra videre til Colon, som er mere kriminelt. Der er visse sikkerhedsforanstaltninger man skal tage. Vi kan ikke undgå Colon, hvis vi skal igennem Panamakanalen.

Ingen Lockout på Vela

Jeg kan fortælle at vores børn stadigvæk får undervisning. Her på båden er der ikke lockout. Foruden den mere boglige skole er der også udflugter. En af de næste par dage vil vi tage ind på land en dags tid. Vi lader båden ligge i Baya Boqueron, en sydvestlig bugt på Puerto Rico.  Så lejer vi en bil og kører op til en regnskov for at se bl.a. grotter og dernæst videre til verdens største radioobservatorium, kendt fra bl.a. en James Bond film.

Læs om Aruba