Santa Marta, Colombia

Tordenvejr

Vi havde lidt af en oplevelse på vores sejlads til Colombia.

De første 2 dage var det ren motorsejlads ingen vind, og faktisk helt fladt vandt. Helt utroligt for dette område, normalt er der 25-30 knobs vind. Så det var ganske roligt.

En dag kæmpede Joachim i næsten tre timer for at hale en gulfinnet stor tun i land. Det var en hård kamp de havde. De var lige stædige og vedholdne. Desværre endte det med at fisken hoppede af krogen til Joachims store ærgrelse. Så vidt vi kunne se var det en ordentlig tun på 1,5 meter.

ÆV ÆV, men Joachim fik vist dagens motion der! Han var helt syret til og færdig i armene og lige parat til en lur.

Den tredje og sidste nat ca. 10 timers motorsejlads fra Santa Marta sejlede vi ind i et frygteligt tordenvejr. Verdens største kystbjerg Sierra Nevada (ca. 5.800 meter højt) ligger lige her og skaber nogle pludselige og anderledes vejrfænomener. Sådan et havde vi ikke lige set komme på vores vejrfil.

Vi sejlede zig-zag for at prøve at undgå lynene. Lynene var svære at placere, og vi følte at der både var et vejrsystem nord og sydfra som sendte lyn ned. Så vi lå og sejlede ind mod land (vi lå stadigvæk ca. 20 sømil fra land) og derefter væk fra land, tordenvejret kom fra land og søgte ud på vandet.

På et tidspunkt mistede vi helt orienteringen, fordi vi drejede meget rundt og vores kompas kunne ikke rigtig følge med, eller også var det også lidt ør i bolden af alt det lyn og torden. Det positive var dog at havet og omgivelserne hele tiden blev lyst op af alle lynene. Så vi kunne se en del, selvom vi til tider blev helt blændet. Pigerne sov trygt, uvidende om alt det der foregik. Det var kun Joachim og jeg som havde nerverne sidende ude på tøjet.

Efter 4 timers motorsejlads for minimum omdrejninger og mange bølger fra alle retninger, som gjorde at vi vippede temmelig meget, begyndte uvejret at aftage. Klokken var nu omkring 2 om natten. Vi prøvede lidt på skift at sove, men det var svært og helt trygge var vi ikke.

Da det blev morgen havde vi et fint solskinsvejr, og en flot naturoplevelse. Vi så det første af Colombias kyst nu hvor vi nærmede os vores destination, og efter at have sejlet 20 sømil fra land (af sikkerhedsmæssige årsager). Den kyststrækning vi så de sidste 10 sømil før Santa Marta var utrolig smuk. Noget af en omvæltning fra nattens oplevelser. Vi kunne dog ikke se det høje bjerg Sierra Nevada. Bjerget er for det meste omgivet af skyer. Der ligger sne på toppen, så det skulle være utrolig smukt.

Legekammerater

Velankommet til Santa Marta ligger vi nu i en ny marina. Dejlige badeforhold, aircondition rum med tv og internet adgang. Marinaen er et aflukket område med vagt på. Vi ligger lige overfor den australske familie som vi mødte på Aruba, og børnene leger hele tiden bortset fra om formiddagen hvor alle er i skole på hver deres båd.

Vi har været på nogle udflugter sammen med den australske familie. Faderen er alene med de 2 piger, da moderen arbejder på en kæmpe yacht i Caribien i nogle uger af gangen.

3 uger er gået og vi har nydt det alle sammen. Det har været en ren fornøjelse at se pigerne lege så godt sammen, og Isabel har lært en masse engelsk, Natasja er mere tilbageholden med at snakke engelsk. Udover de spændende oplevelser på land, har vi også taget den med ro så pigerne har haft tid til at lege. De har savnet legekammerater.

Nu tænker vi dog også på at sejle videre til Cartegena. En turistbesøgt by, som har meget at byde på. En gammelbydel, flere forter og museer. Vi afventer bare et godt vejrvindue.

Santa Marta

Byen her er delvist turistet. Der er et byområde, som ligger tæt på havnen, som er turistet. Man kan vandre frit omkring og se museer, gademarkeder og gammeldags butikker. Tager man en taxi til et større indkøbscenter igennem byen for 20 kr. ser man en helt anden by. Mere fattigdom, alle huse har tremmer for vinduerne og simple indrettet. Nogle veje er aflukkede med porte for at holde u-vedkomne væk fra deres vej. Der er masser af liv, musik og larm i gaderne. Handlen foregår på gaden.

Indkøbscentret er moderne, med dyre forretninger og et stort supermarked, hvor man kan få alt til rimelige priser. Dejligt.

Indiansk familie

En dag var vi ovre at besøge en indiansk familie i byen. Vi var nysgerrige for at se hvordan de boede og hvad de lavede. Det var en aftale vi havde lavet med den agent, vi har brugt til at ordne vores told papirer. Hjemme hos den indianske familie fik vi en lokal ret med ged og kartofler. Vi så huset og havde en masse spørgsmål som vi fik besvaret. Det var meget interessant. De levede af at sælge tasker, så vi købte en. De var 15 i familien under samme tag.

Vi fik bl.a. at vide, at de havde boet i murstenshuset i 10 år. Før det, boede de i hytter længere inde i skoven. Turister kunne ikke vandre frit rundt i gaden for 6 år siden. Der var det meget kriminelt. Regeringen har sat voldsomt ind mod kriminaliteten i Colombia, så nu kan man gå mere frit.

Larm i havnen

Her i havnen ligger vi meget roligt. Vejret er fugtigt og varmt. Engang imellem tager vinden til om aftenen/natten, og der kan komme nogle voldsomme vindstød (op mod 35-40 knob, ca. 18-20 m/s). Vi ser indimellem lyn inde over land, men det når aldrig rigtig ud til os. Vi snakker lidt med de andre udenlandske sejlbåde som vi ligger i nærheden af. Et fransk par med 2 små piger, som har sejlet rundt i det Caribiske hav og været i bl.a. Cuba og Guatemala, det lyder meget spændende. En anden båd overvejer at ligge båden på land i Cartegena, for at rejse rundt i et mobile Home i Canada og Alaska i et par måneder.

Der er meget spændende at snakke med folk og høre deres historier og videre færd. Men her er også lokale motorbåde og fiskere i moderne fiskerbåde med tre etager og 10 stangholdere til fiskestænger.

Hver weekend er der som regel godt gang i havnen. Motorbådene sejler ud for at ligge i en bugt. Dette gør de ikke ubemærket. Mens de sejler ud af havnen står musikken på max., hvilket den også gør når de vender tilbage. Interessant festlig kultur. Havnen har også plads til større private festarrangementer på kajen, hvilket er blevet benyttet fuldt ud i weekenden. Vi holdes vågne til langt ud på natten af Colombianske ”sanglærker”. Det er ikke alt der lyder lige godt, kan jeg vist godt tillade mig at fortælle her. Desuden hører vi næsten konstant lyden af containerflyttevognen der summer ovre fra industrihavnen, samt en klokke der ringer konstant som is bilerne derhjemme – her er det bare en lille vogn med is eller andet guf.

Isene er dog ikke noget at løbe efter. Natasja fik en dag en flot rød pind is. Det viste sig at være en gele klump som straks blev dumpet i skraldespanden ved stor ærgelse for Natasja.

Minca (Se billeder fra Minca, link her)

Vi har også været et smut inde i land til landsbyen Minca. Den ligger lidt oppe i bjergene og har en skøn udsigt over bjerglandskab og Santa Marta by. Her blev vi guidet rundt i Jeep for at se vandfald, kolde svømmepools og en kaffefarm. En tidlig morgen var Joachim på fugleekspedition med guide, mens vi andre lå og sov. Vi har set en masse dyr, dog mest fugle, hvilket vores billeder nok også bære præg af. Et par spændende dage. Pigerne var dog mindre begejstret da vi skulle sove i en halvfærdig hytte, hvor der kravlede dyr alle vegne. Næste morgen kravlede en skorpion ind under døren, den fik vi fanget og Joachim fik også et par billeder af den.