Hvide strande og palmeøer, Kuna Yala

Achutupu, Mono Island, San Ignacio de Tupile, Playon Chico og Isla Tigre er de øer og byer vi besøger på vores sejlads langs  San Blas i Panama. Det tilhører alle sammen Kuna Yala samfundet og er de mindst turistede af dem. Fra Isla Tigre øen og længere vestpå ligger de mere turist besøgte Kuna Yala øer heriblandt de ubeboede smukke palmeøer. Disse palmeøer er beskyttet af lange store rev med de flotteste koraler og dyreliv. Et sandt snorkelmekka.

Vi oplever en befolkning som har interesse i os. Hvem er vi og om vil vi købe nogle af deres bananer, ananas, lime, eller mangoer. Bare for et par dollars. De beboede øer ligner meget hinanden, selvom der er mindre forskelle når man ser nærmere efter. Søkortene er ikke altid helt præcise, så der skal holdes udkig hele tiden, når vi nærmer os rev og ankringspladerne. Vi ankre op i mudder- og sandbund, som giver en fast og sikker ankring. Det er nødvendigt, for her er mange pludselige vinde og tordenvejr.

Vandring i junglen

Vi mødes med en amerikansk båd og får arrangeret en spændende junglevandring med en lokalguide. Bare fødder i kæmpe mudderpøle er til at starte med ikke helt sagen for pigerne, men der går sport i det. Natasja synes det er skønt, når mudderet glider op mellem tæerne. Det kilder. Det ender faktisk med at vi alle synes det er mere rart at gå med bare fødder end at have klip klapper på. Man skal bare træde ved siden af de mange myrestier. Myrerne bider hvis man kommer til at stå stille lidt for længe.

IMG_3802På turen kommer vi frem til et kæmpe træ med fuglereder som hænger ned fra grenene i store bylter. Et meget smukt og sjovt syn. Herefter går vi over til byens kirkegård, som ligger på en større bakke af ler. Gravstederne er alle med et lille tag over, hvor de lokale ofte sidde og laver mad. Det ser pudsigt ud, men gravstederne bruges aktivt og de afdøde glemmes ikke. Faktisk har de døde den flotteste udsigt over et stort kystområde og øen de har boet på.

Tilbage på båden går det pludselig op for os, at vi ikke har nok US dollars med fra Colombia. Efter forespørgsel i byen, finder vi ud af at der ikke findes nogle ATM, hæveautomat i miles omkreds. Vi skal enten til Panama City eller Colon by for at få adgang til en hæveautomat. Vi har heldigvis en del EURO kontanter, som vi får vekslet på et ”luksusressort” ( i Kuna forstand) igennem nogle europæiske turister, som sidder med for mange US dollars  – herude ”in the middle of no-where”.

Vi køber languster og conch (stor musling) hos de lokale og finder ud af for første gang, hvordan man tilbereder conchen, og hvor godt det smager. Det går hen og bliver en favorit, og langusta og conch er næsten det eneste kød vi får i San Blas, foruden fisk. Serveres den med masser af hvidløgsmarinade eller karrydressing smager det super lækkert – næsten som kylling – bare en bedre smag.

No-see-ums

En nat angribes vi af no-see-ums (knots). Der er vindstille, og disse modbydelige små insekter finder vej ud til vores båd. Vi får næsten ikke sovet den nat fordi det enten er for varmt, fordi vi lukker alle vinduer, eller fordi det sværmer omkring os med knots. Selv myggenet kan de komme igennem. Baby olie og myggespray bliver brugt flittigt hele natten. Alligevel vågner vi næste morgen og ligner en familie ramt af mæslinger. Vi har røde knopper overalt. Efter en dag begynder de at klø, og de røde pletter bliver til sår. Sikke vi ser ud…

Efter denne oplevelse anker vi ikke op langs junglen igen.

DSCF5255Hvide sandstrande

Den sidste måneds tid har vi sejlet mellem Nargana by (i øst) og Porvenir by (i vest). En afstand på max. ca. 25 sm. Dette område er de mest turistede øer i Kuna Yala regionen. Der er mange sejlbåde, enten private eller charter både, som ligger og cruiser rundt her. Vi møder ofte de samme både igen og igen. Turister på endags ture kommer hertil fra fastlandet, herfra via små lokale både, som sejler ud til de store kendte rev, hvor turisterne kan snorkle eller dase på de hvide sandstrande.

Her ligger 5 store øgrupper med hvide strande omgivet af store rev; Lemon Cays, Holandes Cays, Coco Banderos Cays, Chichime Cays og Naguargandup Cays. Vores favoritter er Lemon Cays og Holandes Cays. Ud over de hvide sand strande er her smukt og gode stede at ankre op. Vi har ikke besøgt Chichime Cays, den skulle også være hyggelig. Den har vi tilgode endnu. Derudover ligger der flere andre mindre øer, hvoraf Green Island også er en af vores favoritter med god beskyttelse fra revet.

DCIM100GOPROPå Holandes Cays, som har et rev der er 5 sømil langt, er dybden på ankringsstedet kun 3 meter og vandet så klart, at vi kan se ørnerokkerne svømme under båden og søstjernerne ligge på bunden. Det er super skønt vand, måske et par grader for varmt…

Vores indkøbssteder er Carti-øerne som ligger tæt på kystlandet, samt øen Nargana. Udover indkøb tilbyde Nargana på gratis internet, hvis man er tålmodig. – Det er vi, da det er det eneste sted vi har fri adgang til nettet i den norvestlige Kuna Yala region. Maden vi køber er lidt grøntsager som gulerødder, kål, agurker, tomater og løg. Kylling med hoved kan man være heldig også at få. Ellers Kuna Yala brød, æg, Balboa øl og sodavand. Dertil kommer alt det vi kan købe fra de omrejsende fiskere og købmænd.

Vi får jo næsten daglig besøg af kanomænd som tilbyder frisk fisk eller langusta. Vi slår næsten altid til. Det er super lækkert. Vi har prøvet at fange langustaerne selv, men det er svært.

Vores vandresourcer er meget begrænsede, vi lever for det meste af det vand vi kan samle når det regner. Det er det reneste vi kan få. Men får vi ikke samlet nok regnvand sejler vi til Azucar-øen eller Soledad Miria, hvor vi kan lægge båden til en lille kaj og købe flodvand. Det tager ca. 2 timer at fylde tankene op, da vandet løber meget langsomt og så løber man en risiko for at der er alle mulige sjove ting i vandet.

Krokodiller

Vi har været så heldige at se 2 krokodiller her tæt på Nargana-øen. Den ene så vi da vi lå for anker ud for øen. Den kom snigende langs vandkanten af byen. Den satsede nok på at få en godbid affald eller måske noget levende kød i form af en badende Kuna indianer.

Den anden gang vi så en krokodille var oppe ad floden Rio Diablo ved Nargana byen. Vi havde bestilt en flodtur sammen med Steen (vores nabo fra Holte) som lige har været på besøg hos os her i San Blas. Vi havde netop været ude at gå lidt i vandkanten af flodbredden, da vi på vej tilbage i motorbåden fik øje på en sovende krokodille. Den lå godt skjult imellem bambus sivende. Vi kunne desværre ikke trylle nogle aber frem, men ellers synes vi at Steen fik noget for pengene på denne flodtur…

Isabel og Natasja

Vores piger trives i disse omgivelser. Vi bader, har skole, spiller og så læser pigerne mere og mere. Specielt Anders And blade eller Børnenes Atlas bliver studeret. Til tider keder de sig, men der går ikke lang tid før de er i gang med noget igen.

Vi er begyndt at savne noget mere civilisation, et varmt ferskvands bad og rødt oksekød. Men så glæder vi os dobbelt så meget til at komme ind til fastlandet og ind i en rigtig marina. De findes her på Panamas kyst og der vare nok heller ikke så længe før vi sejler videre.

Joachim og jeg slapper af, snorkler, læser en masse bøger og så har vi skrevet et par artikler til et bådblad. Nu må vi se om de er tilfredse med vores rejsebeskrivelse om Colombia. Bliver artiklerne publiceret skal vi nok reklamere herfor.

Posted in Caribbean
2 comments on “Hvide strande og palmeøer, Kuna Yala
  1. elisabeth says:

    Kære alle 4
    Dejligt at høre om livet ombord og på udflugter. Det er da godt nok anderledes end den daglige andedam her i DK. Og krokodillerne må I da godt beholde derovre. Godt at den kun så efter lidt indianer-kød og ikke en dansk flæskesteg!
    Fortsat god vind og forhåbentligt mange flere gode rejseberetninger.
    Kærlig hilsen fra Svend Erik og Elisabeth

  2. Henrik Lethenborg says:

    Hej med jer

    Fantastisk at høre om jeres eventyr. Får meget lyst til eventyr, når jeg hører om junglen, krokodiller, badning, lokalbefolkningen og al den gode fisk og skaldyr i får lov at nyde.
    Super dejligt at i har det godt
    De Bedste Hilsner
    Henrik

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

*

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>