Panamakanalen

Vela i vandet igen

Det var ikke helt smertefrit at få Vela i vandet igen.
For det første tog det en uge mere end vi havde regnet med. Efter halvanden uge var værftfolkene, som skulle slibe og prime bunden, færdige. Man skulle være efter dem hele tiden. De havde regnet med at klare det på tre dage. Så vi var godt irriteret over at de skulle bruge seks dage ekstra. Bunden malede Joachim så tre gange på en dag!

Regningen blev så også 2,5 gange så stor som først aftalt, hvilket vi var temmelig tossede over. Joachim klagede både over værftfolkene og deres processer for at registrere det stykke arbejde de reelt lavede. Det stemte nemlig langt fra overens med det faktiske forbrug. Men der kunne ikke ændres på regningen. Faktisk nægtede de at søsætte båden før hele regningen var betalt. Betalingen af søsætningen havde vi allerede gjort for to uger siden. Situationen endte faktisk meget ubehageligt da deres dankort automat så heller ikke ville tage vores kort. Tilsidst lykkedes det dog. Men vores pragtfulde ophold i marinaen fik en anden stemning efter denne dårlige oplevelse.

Vores anbefaling er, tag ikke båden på land i Shelter Bay Marina medmindre det er strengt nødvendigt.

Besøg fra Danmark

Vi havde glæden af at få besøg af Isabel og Natasjas kusine Rosa, fætter Hugo og onkel Sebastian.
Vi havde lige fået båden i vandet igen lørdag, Sebastian med børn ankom til Shelter Bay søndag aften. Faktisk vidste Isabel og Natasja ikke at Rosa og Hugo var med. Joachim og jeg havde været ekstremt påpasselige med at sige kun Sebastians navn når vi snakkede om det. Men lige søndag som han skulle komme om aftenen havde vi flere gange sagt de, og ikke kun han. Heldigvis fattede pigerne ikke mistanke. Vi nåede dog hele tiden at rette op på vores fejl.

Der var stor overraskelse og forundring da pigerne så både Rosa og Hugo udover Sebastian. Det var skønt at se. De blev så glade og så var det ellers bare om at komme i poolen. Det var fugtigt varmt og poolen kølede alle ned.

De første par dage med ny besætning blev primært ophold i poolen. Planen var så også at sejle gennem Panamakanalen alle mand, så det skulle vi også forberede foruden madindkøb og møder med marinaen om regningen og det forståede arbejde på bunden af båden. Så foruden at fortælle om en masse oplevelser vi har haft, samt høre om livet i lille Danmark, så havde vi også en del forberedelser at gøre til turen gennem Panamakanalen.

Bl.a. Skal man arrangere fire “lineholders” som skal holde tovene igennem sluserne. Vi havde fundet en men manglede den sidste mand. Vi havde en plan om at få Isabel til at være den fjerde lineholder. Hun er dog ikke 12 år som krævet, men vi mente at hun nok kunne klare det.

Isabels skjulte plan var så at finde en anden i stedet for hende selv. Hun ville simpelthen ikke være “lineholder”. En aften da børnene sad i aircon rummet hvor der var TV som sikkert viste ICarly eller Victorious serierne, kom Isabel i snak med en ældre amerikansk herre, som vi havde snakket en del med nede i poolen.
Isabel fik forklaret ( på engelsk) at vi skulle igennem kanalen dagen efter og hun gad ikke være “lineholder”. Så på en eller anden måde fik hun overbevidst ham om at deltage og tage hendes plads. Manden, som viste sig at være engelsklærer, faldt for Isabels overtagelsesevner. Pludselig stod vi med en ny “lineholder”. Det viste sig, at han mægtig gerne ville med igennem kanalen og tog det som en oplevelse. Så det synes vi var fint.

Panamakanalen

Turen gennem kanalen gik rigtig fint. Først sejlede vi alle afsted fra Shelter Bay Marina til The Flats. The flats er et ankrings sted ud for Colon by. Det er gratis men ikke så sikkert som at bo i Shelter Bay Marina. Her venter man så til advisoren som skal lede os igennem kanalen bliver sejlet ud til os.

Planen var at vi skulle sejle igennem de første tre locks ved 3-4 tiden. Ombord var vi så ni personer. Fire børn, kaptajn Joachim, fire lineholders og en advisor. Godt laddet sejlede Vela så afsted til de første locks som planlagt. Vi blev så lagt midt i slusen, hvilket kaldes Center Chamber. Dvs. Fire liner et i hvert hjørne og ind til land. Man kan også ligge sideskibs til en større båd hvilket kun kræver to liner hen til den anden båd. Så alle fire “line holders” blev brugt i dette tilfælde. Det var godt at vi havde en ekstra mand ombord, da det havde været lidt hårdt for Isabel. Det var en del strøm nedefra som krævede at man holdt godt fast i linen. Engang imellem skulle man trække linen ind da den jo blev kortere pga. Afstanden til land. Vi blev jo hejst næsten 27 meter alt i alt. Dvs. Ca. 9 meter per sluse. Det er ret vildt at stå på båden med ni meter væg rundt om sig. Så går der 8-9 min. Og man er kommet op i niveau med næste sluse. Det er egentlig meget enkelt, når man først er i gang. Men vi fik da alle brugt vores muller på vejen op igennem de tre sluser den første dag.

Advisoren viste os vej hen til ankringsstedet i Gatun Lake, som er en større bøje man ligger sideskibs til. Advisoren blev hentet og vi kunne lave aftensmad (spagetti med kødsovs) og gøre sovepladser klar til natten. Det var lidt af en kabale som endte med at Joachim sov i cockpittet.

Dagen efter stod vi op og var klar til at sejle videre da advisoren ankom kl. Syv om morgenen. Han viste vej frem til de næste tre locks som skulle føre os ned til Stillehavets hav niveau. Dvs. De 20 sømil vi skulle sejle før den første lock sov han det meste af turen. Han vågnede da vi serverede hotdogs til frokost. Derefter skulle vi først igennem en lock, sejle 2 sømil og så igennem de sidste to locks. Det var mindre krævende at blive sænket 27 meter. Det skulle bare slækkes lidt på tovet engang imellem.

Kl. 4 om eftermiddagen havde vi sat de to ekstra gaster af og lå for anker ud for Panama City skyline. Børnene havde klaret det fint. Ingen balade. Den bedste kommentar de havde, da vi lå for anker ud for Panamas City Skyline og slappede af efter turen, var, hvornår vi skulle igennem Panamakanalen???Jeg tør ikke helt sige hvem der spurgte… Kan faktisk ikke huske det. De kære unger har nogle gode guldkorn, vi ikke bør glemme. Så hermed nedskrevet.

Vi fik dog lokket alle fire børn op på dækket, mens vi gik igennem de første tre sluser den første dag. De fik kakao, mens de studerede den kedelige slusevæg.
Så blev de hunset lidt rundt med, da vi var i tvivl om hvilken side af kanalen kameraet sad, det kamera som optager bådene mens man sejler igennem. ( Christines far Kristian har været tålmodig og siddet og ventet på os.) Han fik taget nogle fine billeder, dog ingen nærbilleder. Det er vi lidt utilfredse med! Zoom på kameraet er vist ikke noget de har specialiseret sig i her i Panama. Så man kan ikke se os stå på dækket desværre, kun ane at det er vores båd. Se selv. Derfor har vi taget nogle billeder, mens vi går ned gennem en sluse og mens der holdes tov.

Panama City

De første par dage efter kanalturen tog vi ind til Panama City for at se den gamle bydel. En turistpræget del af byen som er ved at blive restaureret. Så nogle bygninger fremstår meget smukt, andre ligne faldefærdige ruiner. Men man kunne godt fornemme den gamle spanske byggestil, som vi også har oplevet i Colombia, Cartegena, og storbyen San Juan i Puerto Rico.

Turen i taxi indtil byen er også en oplevelse i sig selv. Ikke at vi kan lide det, men man bliver gang på gang overrasket over hvor primitivt og slemt det står til i slumkvarterene. Der er så beskidt alle vegne på trods af at de har farvet de faldefærdige bygninger i alverdens pangfarver. Foruden alt det vasketøj som hænger alle vegne der giver kulør til de faldefærdige bygninger.
Steder vi absolut ikke ønsker at stoppe op og udforske. Vi sidder fint inde i taxien.

Vores shoppetur gik derfor til det enorme shoppecenter Albrook Mall. Almindelige forretninger som vi kender dem i Europa. Nogle af de kendte butikskæder og restauranter præger dette center. Og der er absolut ikke tomt. Vi har oplevet at der er ufattelig mange mennesker overalt i centeret, dog ikke en hverdagsformiddag. Så købelystne Panamanere findes der i den grad.
De fleste varer er billigere end i Danske supermarkeder.

Vi fik købt stort ind så vi var klar til at tage Sebastian og børnene med til Las Perlas. En række smukke øer ca. 30 sømil fra Panama City.

Trukket to tænder ud

Dagen før turen til Las Perlas var vi et smut på hospitalet med Isabel. Hun havde knækket en tand dagen før, så den skulle trækkes ud. Heldigvis var det en mælketand, så ingen stor skade.
Hos tandlægen får hun trukket den forkerte tand ud ved en fejl…
Heldigvis var tanden også en mælketand, og sad løs men alligevel ærgeligt. Så Isabel måtte bedøves igen under stortuden og fik så hevet tand nr. To ud. Isabel er nu helt tandløs i den ene side. To kindtænder fylder meget. De to næste tænder er heldigvis allerede på vej ud. Så Isabel må tygge lidt med den anden side af munden for en tid. Men det var godt nok synd for hende, helt smertefrit var det ikke, trods bedøvelse.

Det var lidt om turen gennem kanalen. De næste oplevelser om turen til Las Perlas, hvalerne og krokodillerne får i senere på ugen.