Las Perlas

Smukke Las Perlas

Turen til Las Perlas gik fint. Ingen store bølger, næsten vindstille og dermed ren motorsejlads. På vejen fangede Sebastian og Joachim to fisk. En flot dorado fisk på 100 cm og en alm. Bonito fisk. Begge smagte godt. Så vi havde nok aftensmad de første par dage.
Vi nåede frem og lå for anker ved øen Contadora i Las Perlas ligesom et blæsevejr satte ind. Det betød store bølger og middagen blev spist i salonen mens man holdt på tallerkener og glas, for det vippede virkelig. Ingen kvalme hos børnene heldigvis.

Pukkelhvaler

Næste morgen ser vi de første pukkelhvaler. Et kæmpe syn for alle. Alle er på dæk og kikkerten går på rundtur. De er ikke tæt på. Men kikkerten giver lige følelsen af at komme lidt tættere på. Vi kan se dem måske en lille times tid. Hvalerne ligger i dette område omkring øerne, da de bruger det som ynglested før turen nordpå mod Alaska. Vi kunne skimte en unge og en voksen hval. Ynglesæsonen slutter omkring oktober måned.

Senere samme dag beslutter vi at sejle videre ned til to andre øer, hvor man ligger lidt i læ for nord-og sydlige vinde. Det viser sig at være et fint akringsted dog med en del strøm. Gummibåden fyldes med besætning og stranden skal udforskes med klipper og badvand.

Tre sting på hagen

Desværre bliver det en kort fornøjelse da Natasja falder på en klippe og slå hul på hagen. Tilbage på båden beslutter vi at sejle tilbage til den ø vi kom fra, da vi har fået at vide at der er en lille klinik, hvor vi kan få hjælp til at få hagen syet. Egentlig har vi selv grejet med til at gøre det, men når der nu er en klinik en times sejlads herfra, valgte vi denne løsning.

Vi lagde anker og sejlede ind med Natasja i gummibåden til stranden i mørke. På land fik jeg spurgt mig frem til hvor klinikken lå. Øen var spækket med dyre sommerhuse og resorts, så jeg var nu ikke mistænkelig ved at lade Natasja blive syet her. Klinikken lå kun fem min. gang fra stranden.
Lægen kom kort efter og efter tre sting, som Natasja klarede fint, fik mor Christine det pludselig dårligt. Jeg blev småsvimmel – vel over hele situationen – så jeg måtte lige sidde med hovedet mellem benene og få blodet tilbage i hovedet igen. Måske godt jeg ikke syede selv.
Natasja faldt hurtigt i søvn den aften. Hun var godt groggy efter faldet og stingene. Hun var også en del hævet i kæben. Så ikke så mærkeligt.

Den følgende dag sejlede vi videre sydpå til nogle af de andre øer. På turen kom vi rigtig tæt på flere hvaler. Vi fik taget en masse billeder. Desværre fik vi ikke et billeder hvor hvalerne springer op af vandet. Det sker nu også sjældent, at de gør det. Men igen helt vindstille og en varm og flot tur.

Det var også på denne tur at vi fangede en kæmpe wahoo på 11 kg. Den var ikke så svær at få hevet ind, men tung da den skulle løftes op over bådens kant. Joachim filiterede fisken og børnene fik sig en på opleveren, da de så hvordan en fisk ser ud indeni. Mere fisk til køleskabet, ærgeligt at vi ikke har en større fryser.

Her er virkelig smukt omkring disse øer. Jungleskoven går helt ned til havet og stopper så, som om man har klippet alle træer forneden. Dette skyldes dog tidevandet. Træerne når ned til vandkanten og når tidevandet er på sit højeste ca. 4 meter over lavvande. Noget man også skal huske at tage højde for når man lægger anker.

Velaskolen skal ikke glemmes

Skole havde vi også for alle fire børn. Helt slippe Velaskolen kunne vi ikke og Hugo og Rosa ville også gerne være med til vores skolegang. Så det prøvede vi. En lille ekstra udfordring for mig at have fire børn i tre forskellige klassetrin, 0. Klasse, 2. Klasse og 4. Klasse.
Det var nu meget skægt men betød så, at jeg måtte lade Isabel og Natasja øve nogle rutine opgaver og læse. Hvor Hugo skulle have eneundervisning. Når Hugo så kunne skrive lidt selv, underviste jeg Rosa, hun skulle fortælle et referat af det hun havde læst eller øve nogle matematik opgaver, som var lidt svære. Jeg kender jo ikke helt deres niveau, så det skulle jeg lige finde først. Det synes jeg var meget spændende.

Vi havde dog kun et par dage med skole, mens vi havde besøg hjemmefra, men pigerne læste flittigt næsten hver dag ca. 1/2-1 time.
Rosa nåede at læse 7 Pjok og Petrine bøger. Der er fart på når hun læser. Det er ret flot af en 2. Klasses elev.

Krokodiller i farvandet

Vi havde fundet et dejligt isoleret ankersted med nogle flotte strande på land nær øen Isla Cansas. Havet var indtaget til at få rørt sig lidt i. Efter et par svømmeture rundt om båden kom vi op. Og som sidste man stod på badestgen, kommer en krokodille svømmende ca. 100 meter fra båden. Vi tænkte alle- ikke mere leg i vandet. Nu hedder det dyp og op. I kikkerten kunne vi se at den måtte være omkring 2 meter lang. Meget vildt. Hvad vi har hørt plejer de ikke angribe. Der er nok af mad i havet heromkring. Men man ved jo aldrig hvad de kan finde på…

Dagen efter lagde vi anker på sydspidsen af Isla del Rey. Et flot sted hvor der var en større sø langs med kysten. Vi tænkte på at slæbe vores dingy over stranden til søen for at udforske den. Men da vi landede på stranden så vi flere fodspor efter krokodiller. Efter et kig hen over stranden og ind til søen så vi krokodillerne ligge og dase i søen. Vi tog hurtigt en rask beslutning om at lade krokodillerne hvile sig for sig selv. Så vi sejlede tilbage til båden.

Så foruden hvaler så fætre og kusiner også krokodiller. Men det var ikke det hele. Vi kom også rigtig tæt på et par rokker.

Rokker – 2 meter fra os

Vi havde fundet en perfekt bugt med en flot strand, ved øen Isla Pedro Gonzalez.
Alle skulle i land og på stranden for at bade i det klare vand. Mens vi badede svømmede der nogle mindre ørnerokker forbi os. De kom faktisk utrolig tæt på. Det var en fantastisk oplevelse at se disse dyr glide gennem vandet rimelig hurtigt forbi os. Børnene fik besked på at stå helt stille, så de ikke skræmte rokkerne væk. Rokkerne svømmede langs strandbreden frem og tilbage. Så vi havde besøg flere gange af dem, mens vi badede.

Sebastian og Joachim var på et par snorkelture langs revet. Men sigtbarheden var ikke det bedste så de var ikke så heldige. De så flere muslinger som kan indholde de perler som området her er kendt for. Derfor “Las Perlas”. Vi fik nogle muslinger op, men kunne ikke finde nogle perler, så om det er de rigtige muslinger vi fandt er vi i tvivl. De samme rokker som nævnt ovenfor svømmede lige hen over Joachim på et tidspunkt kun en halv meter over ham. Han vidste det ikke før bagefter da han havde travlt med at skære en musling fri.

Kokosnødder fra palmerne

Den ene dag, da vi badede på stranden kom en mand hen og spurgte om vi ville have nogle kokosnødder. Det ville vi gerne, så han kravlede op i et højt palmetræ, skar 10 nødder fri til os og hejste dem ned. Han tog sin manchet og begyndte at åbne dem, først kunne vi smage den friske kokossaft, dernæst det bløde kokoskød og til sidst fik vi en “normal” kokosnød, som vi kender dem. Dejlig forfriskende oplevelse serveret lige midt på stranden.

“Hvornår sejler vi?”

En typisk kommentar fra enten kusine Rosa eller fætter Hugo. Det var meget motorsejlads og helt flat vand, så jeg kan da godt forstå man ikke altid lige kan vide hvornår man sejler, når man sidder og leger nede i kahytten. Det var ofte for varmt for børnene at sidde oppe, så de hyggede nedenunder med bøger, film eller spil.

Gonzalez by

Vi var ved at løbe tør for frisk frugt, grønt, samt øl. Vi sejlede derfor hen til byen på øen Gonzalez for at tanke mad og drikke op. En af de få byer der er på disse øer. Gonzales by var vist også lidt af en oplevelse for den lille fynske familie. Her boede de faktisk pænt med cementhuse og lidt møbler. Men der var meget beskidt på betongaden. Husene lå med en fantastisk udsigt over havet mod nord.
Den lille lokale købmand fangede vi i aftensmaden. Han gik og spiste ris mens han ekspederede os. Gumlede lidt mens vi med armfagter og gebrokkent spansk fik kommunikeret de ting vi havde stående på huskelisten. De havde øl og sodavand på køl ellers var alle resterende madvarer hyldevare.
Vi fik opfyldt nogle af vores madbehov og kunne tilfredse vende tilbage til båden med maden.

Mens vi lavede aftensmad, fisk stod den vist på, så gjorde fiskerne klar til at sejle afsted på aftentogt. Fikekutterne var godt læsset med grej og mennesker. Meget at båden holdt i betragtning af hvor rusten den var.

Sidste østop blev Taboga-øerne

Taboga øerne ligge kun 7 sømil fra Panama City. Vi tænkte at det måtte være mere civiliseret og med nogle gode badestrande. Der var badestrande, men arealet af badestrandene blev mindre og mindre for hver time. Det var på vej mod højvande. Så de mange badegæster stranden var fuld af måtte slås med den mindre plads. Der var larm fra et kæmpe musikanlæg og så blev der danset salsa, badet og drukket øl. Det var lidt af et kulturchok at komme hertil, da der var så mange mennesker. Vi kom fra Las Perlas øerne, hvor der ikke havde været andre sejlbåde eller næsten ikke andre mennesker end os.

Det var en meget larmende affære på stranden og affaldet lå og flød overalt i vandet og på stranden, så det var ikke helt så lækkert som vi havde håbet på. Børnene blev afkølede inden vi gik op til byen for at spise aftensmad.
Der var ingen biler i byen dvs. Vi så måske to stk. Gaderne var også så smalle at der kun lige kunne køre en smal bil.
Men vi så kirken og forsamlingspladsen med en basketbane.

Planen var at blive her endnu en dag. Men vejret var ikke så varmt ….? Øhhh den sætning får jeg nok kommentarer på. Det var varmt, men ikke så vi havde lyst til at bade. De fleste badegæster fra dagen før var blevet hentet i to mini færger som overfyldte sejlede gæsterne tilbage til Panama City. Vi havde derfor stranden for os selv. Alligevel valgte vi at sejle tilbage til Panama City for at opleve noget mere der.