Sidste uge i Portugal

Fra Oeiras havn/Lissabon tog vi tirsdag d. 25. september videre til Sesimbra havn ca. 30 sm syd på. Det blev en tur med ca. 20 kn vind (10 m/s). Turen gik fint og vi ankom til Sesimbra som ligger godt beskyttet for nordlige vinde bag et bjerg. Det var en meget smuk tur langs høje klippevægge. I Sesimbra havn var der ufattelig mange måger overalt, så man skulle være heldig, hvis man undgik fugleklatter på båden.
Natten forløb meget rolig, bortset fra et ordentligt regnvejr (vi fik vasket fugleklatterne væk, dejligt), men grundet vejret, tror vi, at selvstyrren pludselig gik i gang med at køre og opføre sig mærkeligt. Vi troede først det var mågerne der sad og hakkede et sted på båden. Det har så vist sig, at det var selvstyren, og at det var det sidste vi mærkede til vores selvstyre, siden har den ikke fungeret, ÆV.
Næste morgen tog vi videre til Sines havn ca. 35 sm længere sydpå. Der var ingen vind, så det var ren motor sejlads. Det fik Joachim til at smide linen ud, i håb om at fange fisk. Heldet havde ikke rigtig været med os, hvad angår fisk på krogen her på turen. Men man må jo være optimist og have en god portion tålmodighed.
Det viste sig at være et rent fiskefarvande. Først fik vi en hornfisk på krogen. Kort efter fangede vi en tun. Joachim kastede så endnu engang linen ud i håb om bid igen. Så fangede vi endnu en tun, så var aftensmaden da hjemme for vores båd og Cassiopeia, som blev inviteret på tun. Joachim ville nu prøve en ekstra gang og mens han sad og fileterede den sidste fangst, var der bid igen. Denne gang havde vi ikke mindre end 3 tun på krogen. Joachim synes det var lige i overkanten at hale ind og få ombord. Men heldigvis sprang den ene tun af, så blev opgaven lidt lettere for Joachim. Det var et rent blodbad i cockpittet at rense og filetere fiskene. Pigerne skulle i hvert fald ikke holde eller røre fiskene, men de var helt oppe at køre over fangsten. Så de tog nogle billeder, mens Christine styrede roret.
Vi inviterede flere gæster på tungilde på stranden i Sines. Vi blev en 4-5 både der samledes og grillede tunbøffer. Vi spiste dog kun de 3 stk, den sidste tun og hornfisken gemte vi til næste dag, hvor vi fik tunbøffer ”igen”, og hornfisken hakkede vi til fiskefrikadeller. Så det var nogle billige middage og det smagte skønt.

Posted in Atlanterhavet

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

*

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>