Atlanterhavet – 3. del

Vil du læse farfars beretning om turen over Atlanterhavet følg dette link.

Nedenfor Christine og Joachims beretning:

Jul på Barbados
Efter 16,5 døgn er vi nu nået frem til Barbados. Vi lagde anker i Carlisle Bay udfor Bridgetown efter at have cirklet rundt i bugten en lille times tid. Det var svært at se bådene som lå for anker, nogle havde ankerlys tændt andre lå uden nogen form for lys. Så var der et par rørledninger på bunden vi heller ikke måtte ligge os oven på. Vi fandt endelig en plads og slukkede motoren, og så slappede vi af kl 02. om natten i cockpittet med en kold øl. Vi sikrede os at ankeret lå fast ved at observere om vi drev i forhold til lyset på land. Da vi var sikre på at vi lå stille lagde vi os til køjs med lidt caribisk olietønde musik i baggrunden. Alle skibsluger stod på vid gab så duften af varmt land og krydderier kunne strømme ned i kahytten.

Vi sov tungt til solen stod op. Pigerne havde ikke opdaget at vi havde lagt til, de sov trygt i deres køjer. Natasja i slingrekøjen i salonen og Isabel i sin agter kahyt. Natasja elsker at sove i den lille slingrekøje, hvilket vi godt kan forstå da den er centralt placeret i skibet, mindre vippen, men også en meget lille køje så hun ligger ikke og ruller rundt på en større agter køje.
Der var stor interesse hos alle om bord for at se hvor vi var strandet. Så da lyset kom frem om morgenen skulle vi alle op og se hvordan der så ud. Omkring os lå ca. 15-20 andre sejlbåde for anker med forskellige nationaliteter. Sørme om der ikke også lå en til dansker, ellers var der englændere, svenskere, finner, nordmænd og spaniere. Der var en flot strand og et par store hoteller ned til stranden.

Morgenmaden indtog vi i kahytten, det var for varmt i cockpittet. Vi snakkede om vores livs længste sejltur over det store åbne Atlanterhav. Vi var enige om at sejlturen var gået godt. Vind og vejr havde været fint. Bølgerne havde til tider været store omkring 3-4 meter. Men det varede kun nogle dage. Vores båd sejler rigtig godt, men når der er store bølger kan det godt føles som om vi danser/skøjter rundt mellem bølgerne. Hvilket kan være ret frustrerende til at starte med indtil man vænner sig til det, efter en dags tid. Man kan have rigtig svært ved at holde balancen nede i båden, og kan føle søsyge meget hurtigt. Vi fik alle en del blå mærker. Steen havde selvfølgelig svære ved at holde balancen end os andre, idet han skulle holde igen med at bruge sin højre arm, pga. slaget i skulderen. Ikke helt optimalt for ham, da han stadigvæk brugte slyngen.

En kort beskrivelse af vores 16,5 dage på havet
De første par dage havde vi en dårlig sø, hvor Natasja og jeg havde det rigtig dårligt, de andre havde det nok en tand bedre end os, da de ikke kastede op; vinden var omkring 15-20 knob det meste af turen dog op til 30 knob i stødene nogle dage; da søen var blevet bedre mere strukturerede bølger, gik vores selvstyrer pludselig ud (typisk om aftenen), så vi måtte skiftes på vores nattevagt til at håndstyre; næste dag fik Joachim lavet selvstyrren efter et par timers arbejde; vi diskuterede meget hvad der var sket, hvorfor den kunne stå af, vi ville jo helst ikke have det skete igen, og ingen af os havde lyst til at håndstyre hele vejen til Caribien (selvom, vi ikke rigtig kunne gøre andet, sejle 2 dage tilbage til Cape Verde ville vi helst ikke); vi blev lidt påpasselige med at bruge selvstyren om dagen og i høje bølger, og med for meget sejl ude, så farten aftog nok også en smule. Det var en plat læns (vinden kom bagfra på skibet) vi havde det meste af turen, så for at få vinden lidt mere fra siden krydsede vi en del. Desuden havde vores metrolog (Alexander sms’ede vejrsituationen ud fra vores position – koordinater) givet os hint om at vinden ville være bedre syd for 13. breddegrad; så der søgte vi også lidt ned og fik ikke en dag med vindstille vejr; midtvejs gik selvstyrren ud igen, det var dog kun en sikring der var gået men den sad selvfølgelig under alle de ting der lå i agter kistebænken. Selvstyren var rimelig hurtig oppe at køre igen. Men samtidig fik vi så også problemer med toilettet, så mens Joachim rodede med selvstyren, gik jeg i gang med at pumpe LORT ud af toilettet, og få det til at fungere igen. Det var ikke første gang at det skete så jeg havde en ide om hvad jeg skulle gøre; kort tid efter at disse ting kom på plads opdagede vi at der var vand under dørken/gulvet i salonen. Vi fandt hurtigt ud af at det var den ene vandtank der var hul i igen. Samme hul – lappen var gået i stykker. Så vi måtte i gang med at pumpe vand ud mens vi lå i høj søgang. Det gjorde vi 2-3 gange om dagen indtil vandtanken var tom i styrbord side. Vi havde jo en ekstra vandtank til bagbord, dog med knap så meget vand i. Så det skulle nok gå. Så for at bruge vandet i styrbord side, så det ikke kom ned under dørken vaskede vi lidt tøj og badede os lidt i ferskvand. Men da vi skulle have gang i 2. vandtank opdagede vi til vores rædsel at denne også var tom. Håndtaget var ikke lukket, som vi troede. UPS. Vi havde da stadigvæk en lille uges tid tilbage før vi ville komme i land. Heldigvis havde vi ekstra ekstra 60 Liter vand på dækket i 3 tanke. Så skulle der spares. Vi havde dog stadigvæk en masse købt drikkevand på dunke, så vi skulle nok klare det. Men det var da lige en streg i vandforsyningerne.

De sidste 5 dage føltes meget lange, vi glædede os alle til at komme i land og humøret steg gradvist. 16,5 dage på vandet, hvor vi kun så 1 stort containerskib og 3 sejlbåde var meget trivielt. Dagene gik, men de lignede meget hinanden. De sidste 5 dage lavede jeg undervisning med pigerne idet de havde behov for at få tiden til at gå og bølgerne var ikke så slemme, så de kunne godt koncentrere sig. Den sidste aftensmad på søen fik vi igen dåsemad. Joachim var tæt på at eksplodere for fisk findes ikke i Atlanterhavet!!!. Vi fangede ikke nogle, kun en lille guldmakrel på 40 cm. Dog havde vi en rigtig sjov oplevelse. Vi havde faktisk fået en fisk på krogen og Joachim var tæt på at få den op, da den pludselig ”cuttede” linen. Da han havde bandet lidt over tabet, så vi fisken hoppe og danse PÅ VANDET, ligesom en sejrsdans, ”ha ha i fik mig ikke”, eller også var det i arrigskab – da den jo nok stadigvæk havde en fiskekrog i munden. Det så i hvert fald rigtig skægt ud. Væddemålet med Bliss og Cassiopeia tabte vi. Cassiopeia vandt og fik en falske rum, de havde nemlig fanget en Mahi Mahi på 130 cm og ca. 20 kg. Det var lidt fra turen over Atlanten – ca. 2100 sømil.

Juleaften
Efter en morgenmad i ro og mag og lidt afslapning så vi pludselig Cassiopeia sejle ind i bugten ligesom vi var ankommet små 8 timer tidligere. Vi fangede dem på VHF’en kanal 8 og blev enige om at sejle over til industrihavnen for at indklarere hos myndighederne.

I industrihavnen så vi også Bliss, Michael og Stine’s båd. Så vi var alle samlet for at holde jul på Barbados. Det blev noget af nogle hektiske dage og en jul vi aldrig glemmer. Den 23. og 24. december fartede vi rundt i Brigdetown for at finde julegaver, primært til pigerne og Steen. Vi endte op med at finde pakkegaver til pakkeleg, da der ikke rigtig var noget for pigerne. Lidt mad og vand skulle vi også have. Internet var svært tilgængeligt, så det ventede vi lidt med. Vi lå og gyngede meget i bugten. Men da der også kom et ordentligt regnvejr ind over os d. 24. om eftermiddagen og varede til ud på aftenen, var julestemningen lidt svær at finde. Joachim sejlede os tilbage i dingy’en til vores båd i et kæmpe regnvejr så alle var våde fra top til tå. Julegaverne blev dog heldigvis ikke våde. Men vi kom først rigtig i gang med at lave risengrød den 24. kl. 19.30 – og pakkelegen begyndte vi på ved 21. tiden. Så var vi også trætte og udmattede efter at have stormet rundt efter gaver og med kæmpe regnvejr d. 24. 1. juledag blev vi inviteret til julefrokost hos Cassiopeia. Det endte også med at vi måtte rykke fra dækket og ned i kahytten i øsende regnvejr og alle var totalt fugtige af varmen og regnen. Men det var rigtig hyggeligt.

De efterfølgende dage prøvede vi at slappe af og lave mindst muligt. Vi var stadigvæk trætte efter vores Atlanterhavstur. Lørdag d. 29. december om eftermiddagen sejlede vi videre fra den gyngende bugt på Barbados til Bequia øen i Grenadinerne. 15 timers nattesejlads. Her ligger vi nu og skal holde nytårsaften sammen med en del andre kendte danskere og nordmænd mfl. som vi har fulgtes med tidligere. Det er dejligt at være kommet så langt. Vi nyder stemningen, varmen og de rolige omgivelser. Vi har været her for for 5 år siden, og det ligner sig selv. Bugten er temmelig stor og der ligger nok 100 sejlbåde på størrelse med vores båd, og så ligger der 20 kæmpe store både som er oplyst af et stort lysshow når mørket falder på. Et cruiseskib ligger her også, og gæster bliver ”losset” af i pendulfart i øjeblikket via en redningsflåde som sejler frem og tilbage til cruiseskibet.

I morgen sejler vi til Tobago Cays, hvor vi vil ligge 2 nætter, og derefter sejler vi tilbage nordpå igen til Saint Lucia. Derfra videre til Martinique, hvor vi skal sætte Steen af d. 9. januar. Vi håber at I må få en god nytårs aften. De bedste nytårsønsker fra os alle 5.

Godt Nytår! Vi tænker på Jer.

5 comments on “Atlanterhavet – 3. del
  1. Jens Garde says:

    Hej Christine og familie
    Herligt at følge jer på jeres odysse og høre om jeres store oplevelser og udfordringer. Der er tilsyneladende nok af begge dele. Godt I er nået så langt uden voldsomme problemer og sygdom.
    Vi holdt jul hos Anne og Kim sammen med Jesper, Ruth og børn. De var hjemme en uge, så det blev en travl uge med børnene i centrum.
    I ønskes GODT NYTÅR! og held og lykke på den videre færd.
    Farbror Jens

  2. Birgitte Garde says:

    Kære alle 5
    Dejligt, at I er nået frem!! Flot klaret!!
    Vi havde en dejlig juleaften i Hørsholm, og jeg en god rolig nytårsaften her. Her er vådt og regnfuldt, mildt, men det bliver jo lysere nu.
    Håber, I har haft en nytårsaften uden for megen regn igen.
    I ønskes et rigtigt GODT NYTÅR med mange dejlige oplevelser.
    Kærlige hilsener fra Birgitte

    • Helle Texel says:

      Kære alle 4

      Dey lyder til at have været en fantastisk oplevelse indtil nu. Dejligt at høre at I er kommet godt over Atlanten.
      Ville bare lige sige godt Nytår, så vender jeg tilbage en af de kommende dage med en fødselsdagshilsen til de voksne.

      Stort knus

      Helle

  3. Lea says:

    Hej Christine,
    Det er helt fantastisk at følge med i jeres rejseberetninger! Det er et dejligt afbræk i hverdagene i DK.
    I ønskes alle et rigtig godt nytår og fortsat god rejse.
    De bedste hilsner,
    Lea

  4. Inge says:

    Hej med jer.
    Dejligt at læse jeres beretning over Atlanten. Det må virkelig være en fantastisk følelse af, at I klarede det! Godt gået af jer allesammen, det kan ikke have været så sjovt at være søsyg i begyndelsen. Godt at det gik over igen. Det bliver dejligt at se far igen, men så vidt jeg forstår er det gået fint med at være så mange i båden.
    Fortsat god færd på de store vande.
    Knus
    Inge/mor/farmor

Leave a Reply to Lea Cancel reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

*

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>