British Virgin Islands

British Virgin Islands, BVI

Nu er vi i Little Habour Bay på Peter Island syd for hovedøen Tortola på BVI – øerne. En fantastisk rolig bugt med ca. 10 både og vandet er så fladt som et dansegulv. Solen bager og der er ikke en vind der rør sig. Det er SÅ lang tid siden at vi har ligget så stille og så ensomt.

Vi ligger for anker og med et tov ind til land fra hækken af (bådens bagende). Vandet er super klart og springer vi i vandet fra båden af, har vi koral rev under os. Det er bare så flot. Masser af forskellige farvede fisk, flotte planter og koraler.

Vi føler, vi ligger meget ensomt og langt væk fra civilisationen, men kigger vi ud over stævnen har vi hovedøen Tortola kun 4 sømil væk. Så helt alene er vi jo ikke.

I går fik vi handlet og ordnet nogle praktiske ting på internettet, trods en meget dårlig netforbindelse. Så Joachim var ved at gå ud af sit gode skind. Når man gerne vil ordne noget på banken er det meget irriterende at blive smidt af hvert andet minut.

Hovedstaden ”Road Town”, som vi handlede i, var ikke noget specielt interessant. Der var en masse biler, og så hist og her lå der nogle enkle store forretninger som solgte lidt forskellige ting. Turist attraktioner var der ikke nogle af. Til gengæld lå der 4 dyre marinaer og kæmpe cruise skibe i havnen. Lidt barer og restauranter nær havnemiljøet, og det var vist det.

Maden i supermarkedet var der ingen priser på, så valget mellem de forskellige pakker smør eller mælk var ikke afhængig af pris men udseende og indhold. Hver gang vi handler er det en ny forretning, vi ved ikke hvor tingene ligger og udvalget er ikke det samme. Så man skal hele tiden undersøge varerne. Så det tager lidt tid at købe ind. Men manglende priser på varerne har vi dog aldrig prøvet før. Vi kunne jo spørge, men når man handler lidt større ind, bliver det for besværligt.

Kødafdelingen var så kedelig som noget jeg aldrig har set før. Køleboksene lignede noget fra 80’erne, som sikkert brugte ekstremt meget strøm. Du kunne få en frost kyllingeblanding med rester fra kyllingen (måske halsen, halen eller en halv vinge) eller en bakke kyllingefødder. Der satte jeg en grænse. Vi droppede kødindkøb i denne forretning og gik lidt længere væk til et andet supermarked for at købe det vi ikke kunne få i den første.

Men nu nyder vi stilheden i bugten. Vi kunne ligge her i et par uger, mad og drikke var handlet så nu var det bare afslapning. Siden vi sidst skrev, har vi besøgt St. Barts og St. Marteen. Så her er lidt beretninger om øerne.

St. Barts

Vi havde en fin sejltur til St. Barts fra Statia. God vind og små bølger. Vi lagde anker ud for Gustavia by. Det var en fin ankerplads, med beskyttelse fra revet og nogle klippe øer, men da vinden gik i SE lå vi ikke i læ. Så lå vi og gyngede en del. Til gengæld var der besøg af skildpadder dagligt. Det er så sjovt at se dem stikke hovedet op, kigge lidt rundt på omgivelserne og så dykke ned igen. De virker langsomme, men kan faktisk svømme ret hurtigt.

St. Barts hører til Frankrig og derfor en del franske turister. Også en del rige mennesker strømmer til øen enten i deres kæmpe motorbåde eller via fly/privatfly ned til en luksus villa på en bjergskråning med flot panoramaudsigt over vandet. Man kan ikke helt fatte, at nogle mennesker lever i så vildt luksus.

I havnen i Gustavia lå der flere yachtbåde. Der var bl.a. en båd, hvor ejerne sad i cockpittet og fik deres formiddagste serveret i sølvkarafler af en tjener. Det virkede helt forkert synes jeg i vores moderne tid. Men det var skægt at observere det. Man kan jo ikke undgå at se på de flotte både fra kajen af, når man er smuttet i land fra sin 3.5 hestes dingy båd, som ligger blandt de andre dingier på dingy parkeringspladsen – ”dingydocken”, for at smutte over med affaldet i containerne.

Vi opholdt os kun lige i byen. Der var ikke så meget at se på denne ø andet en luksus villaer. Dem se vi fint fra vandet af. Øen har for mange år siden været i hænderne på svenskerne. Så der er nogle enkelte svenske træk, som gør det lidt bekendt og hyggeligt. Bl.a. vejnavne og huse i svensk stil.

Jeg fik min fødselsdagsgave – en gang massage på et kursted, hvilket var utrolig skønt. Natasja var en tur hos en fransk kiropraktor. Hun har døjet med ondt i ryggen i lang tid. På denne ø følte vi os sikre på at kvaliteten af behandlingen var i orden, så hun blev som en ”ny” Natasja efter sin behandling. Lidt træt men siden har der ikke været noget med ryggen. Så det var dejligt at få det på plads.

Isabel og Joachim tog en snorkeltur ved en klippe ø, hvor der skulle være et flot koralrev og et sunket skib på lavt vand. På vraget havde man placeret 3 skelletter hvilket Isabel synes var ret sjovt, ellers en udmærket snorkeltur.

Vi ud deklarerede og sejlede en kort tur til en lille privat ø, som hører til St. Barts. Her overnattede vi i en rolig og meget smuk bugt. Tog bad i regnvejr på dækket. Ned i vandet kom vi ikke selvom det var utrolig klart. Ligesom vi havde lagt os til en af bøjerne (gratis i dette naturreservat!) opdagede vi en kæmpe barracuda fisk i vandet som lå og jagtede nogle mindre fisk. Grunden til vi så dem kom sig egentlig af, at pigerne stod med deres små krabbefiskestænger og fiskede for sjov, med lidt fiskerester på krogen. Da de pludselig klart kunne se den store barracuda i vandoverfladen. Den var meget lang. Normalt er de vist ikke rigtig farlige, for de jagter ikke mennesker. Men man har alligevel hørt om mennesker der er blevet bidt af barracudaer. Så vi droppede svømmeturen..!!!

Næste morgen som vi sad og spiste morgenmad opdagede Isabel pludselig en kæmpe stime fisk rundt om båden. Vi var ligesom omringet af masser af fisk, der bare svømmede rundt og rundt. Det var lidt mystisk. Foruden disse mindre fisk var der også en kæmpe barracuda, som holdt øje med dem. Den kæmpe mørke stime fisk bevægede sig langsomt væk fra båden, sammen med den store barracuda. Der skete et eller andet i fiskestimen, for engang imellem svømmede de væk fra hinanden. Vi tror, at der også har været en barracuda under fiskestimen som engang imellem angreb fiskene nedefra. Helt klart i samspil med den barracuda vi kunne se i vandoverfladen.

St. Marteen

Næste østop var St. Marteen/St. Martin. Her mødte vi igen Line og Emil fra Cassiopeia. Vi hyggede og snakkede om alle vores oplevelser. Vi mødte også Henrik som lå inde i lagoonen. En anden dansker på langturssejlads.

Vi havde en tur til Philipsburg, hovedstaden på den hollandske del. Masser af dyre forretninger, vi kiggede kun. Der var en hyggelig strandpromenade, hvor vi nød en is i ro og mag. Der var klart mere stille her end ved den by vi lå i. Kun når cruise skibene lagde til vil jeg gætte på at der var masser af mennesker i gaderne.

Vi lå i Simpson Bay nær lufthavnen som er kendt ved at landingsbanen ligger tæt på en strand. Står man på stranden kan man mærke suset fra lettende fly. Tabte hatte og solbriller er normalt. Desuden er der rimelig store bølger som slår ind på stranden så man kan også risikere at blive drivvåd hvis man ikke lige holder øje med bølgerne. Her ligger selvfølgelig også en bar, hvor man kan nyde en drink og se fly lande og lette. Det blev en helt sport for pigerne at nå fra restauranten og hen til stranden med en voksen inden et fly landede.

Ellers var det et havneområde med meget aktivitet. Store yachtbåde masser af bådforretninger og marinaer. Det var dyrt at ligge i havn så vi blev ude i bugten, hvor det kun kostede en mindre afgift for at ligge i naturreservat. Vi forstod ikke helt hvorfor det var et naturreservat. Jeg ved ikke om lufthavnen tilhører under denne kategori!

Virgin Gorda, BVI

Fra St. Marteen sejlede vi natsejlads sammen med Cassiopeia til de Britiske Jomfruøer, BVI. Vi lagde os for anker i Gorda Sound i det nordlige af Virgin Gorda. Et smukt sund med mange sejllystne folk. Som vi ankom til sundet startede et Rolex kup (kapsejllads). 50 fods både(plus) skøjtede af sted i en frisk vind. Rigtig flot.

Her lå vi dejlig roligt for bølgerne men med en god vind gennem sundet. Vi fik badet, gået ture, og slappet af. Derfra gik turen videre til det sydlige Virgin Gorda, ”The Baths”, hvor der ligger nogle smukke klippesten, som er skabt fra dengang øen opstod som vulkan. Stenene ligger perfekt placeret i strandkanten og skaber en masse små pools og huler. Man kan vandre fra en bugt til en anden via stier som snørkler sig mellem disse sten. Nogle steder går du i vand til knæene. Andre steder skal du kravle over stenene. Det er rigtig flot. Dog kan bølgerne nogle steder være voldsomme og mindre børnevenlige. En anderledes oplevelse for pigerne.

Tortola, BVI

Fra Spanish Town, nær The Baths, sejlede vi til hovedøen Tortola, og bugten Maya Cove. En bugt med lidt dønninger. Så efter de sidste par nætter med roligt vand skulle vi lige vende os til bølgegang igen. Vi holdt i to nætter før vi sejlede videre til Road Town, hovedstaden for at handle ind.

Nu ligger vi som sagt i en skøn rolig bugt på Peter Island og bare nyder det sammen med Cassiopeia (Line og Emil) og nogle andre britiske og amerikanske både. Det er typisk disse nationaliteter vi ser her i BVI.

Natasja snorkler

Natasja har fået interesse for at snorkle ligesom Isabel hele tiden gør. Så nu har hun prøvet masken uden en snorkel. Så holder hun vejret mens hun kigger ned på bunden og den nye verden hun nu møder under havets overflade. Tro det eller lad være, under hendes første 2 snorkelture, ser hun en rokke hver gang. Så det er bare helt vildt. Vi prøver at overbevise hende om at hun er ekstremt heldig. Vi andre har lavet utallige dyk/snorkelture uden at se nogle. Hun skal nok ikke regne med at se rokker hver gang. Det er nu et dejligt plus, for så giver det hende yderligere interesse i at snorkle i håb om at se flere forskellige havdyr. Det næste bliver at hun skal lære at bruge snorkel. Første skridt er taget, så kommer snorklen senere når hun er klar.