Vi lå i bugten ved øen Isla Graciosa i 4 dage. Afslapning, badning, og vandring var på programmet. Så lidt som muligt. Vi lavede nogle aftaler med den norske familie på Felize båden og Line og Emil på Cassiopeia om at mødes på stranden og snorkle og bade. Felize båden var ankommet et par timer før os om torsdagen og Cassiopeia lagde til i bugten ca. 12 timer senere end os, dvs. den næste morgen. Vi tog også en gåtur op til byen for at handle lidt ind (vi kunne dog stadigvæk tære på vores forsyninger), men frisk kød og grøntsager var vi løbet tør for. Det mest friske kød vi kunne få var en frossen klump kylling og en endnu mere frossen svinemørbrad. Hvor længe mon det havde ligget der!
Isabel, Joachim og jeg var ude at snorkle på skift, mens Natasja soppede og begravede sin krop i sandet med hjælp fra de andre børn fra Felize. Vi så nogle flotte fisk i gule og blå farver, sandfarvede fladfisk og søpindsvin. Joachim var også ude at prøve sin nye harpun. Men papegøjefiskene ville ikke rigtig hænge fast på spyddet. Så Joachim blev hurtig enig med sig selv om, at det krævede mere træning at fiske med harpun.
Lanzerote
Efter nogle dage med afslapning og hårvask i havet (håret var totalt fedtet efter 5 dage, og vores saltvandsshampoo skulle prøves, den gav en ny glans til håret, så vi følte os rene) sejlede vi videre sydpå til Calero havnen på Lanzerote. Vi havde behov for at komme til land og ordne nogle ting, bl.a. tøjvask (havde 4 store vaske) desuden skulle Joachim i gang med at undersøge markedet for selvstyrer. Så internetadgang var meget vigtigt for os.
Vi lå nogle dage i Calero og sejlede videre til Rubincon havn som ligger på sydspidsen af Lanzerote. Joachim håbede at finde en bedre marineforretning der. Det endte med at vi også fik bestilt vores nye selvstyrer. Den fik vi farfar til at hente i en dansk marineforretning, så Joachims bror Nicolai kunne agere budbringer og tage den med ned til Fuerteventura, når de skulle på efterårsferie hernede.
Fuerteventura
Vi havde også et par gode dage i Rubicon havn, hvor der var en swimmingpool til pigernes store glæde. Derefter gik sejlturen til Fuerteventura, Rosario havn/bugt. Her lå vi for svaj en nat før vi tøffede videre til Gran Tarajal havn, hvor planen var at mødes med fætrene Emil og Gustav, og forældrene Anne og Nicolai. Vi glædede os til at se dem igen efter 4 mdr. De havde jo også fyldt en halv flyver med gode sager fra Danmark, så det skulle vi også have med ned i båden.
Vi inviterede familien med ud på en sejltur for at fiske. Minsandten om der ikke var bid ½ time efter vi var kommet ud fra havnen. En slags tun på ca. 2 kg. Mændene arrangerede så at vi gik ind til den nærmeste bugt, hvor der lå en restaurant. Nicolai og Joachim lokkede kokken til at grille tunen for os, og så fik vi ellers lækkert tilbehør til og spiste fangsten på restauranten. En rigtig god oplevelse for alle. Ikke mindst for Emil som fangede tunen! Tak for det Emil J
Vi nød gensynet med familien. Joachim fik fyldt maddepoterne igen på hotellets restaurant, hvor der var buffet (han prøvede i det mindste, med det resultat at vi fik for meget og måtte gå i seng med mavepine). Børnene fik hygget sig sammen. De nød bl.a. friheden til at gå sammen med fætrene rundt på området hvor hotellet lå, efter aftensmaden uden voksne. Det var stort.
Gran Canaria
Efter en uge med godt selskab, sejlede vi videre til Las Palmas på Gran Canaria. En ren motorsejlads men med hjælp fra vores gamle selvstyre, som pludselig vågnede fra sin dvale… Dvs. Joachim prøvede et sidste forsøg med at bytte to ledninger om. Noget man bestemt ikke burde gøre, men han havde et lille håb om at det måske kunne få gang i vores gamle selvstyrer igen. Og det virkede. Det var vi glade for da vi skulle sejle 10 timer for motor. Men selvom den virkede vidste vi, at det ikke ville være en holdbar løsning til vores langturssejlads. Så vi er stadigvæk glade for vores køb af ny selvstyrer. Nu skulle den bare installeres.
I Las Palmas havn lå vi i små 2 uger. Vi havde ikke troet at vi overhovedet kunne få plads pga. ARC’en som giver alle deltager både (ca. 250 stk.)sikkerhed for en havneplads. Vi kunne godt mærke at uge nr. 2 blev mere kritisk for havnepersonalet, som var røde i hovederne, hver gang vi forlængede. Trods der stadigvæk var masser af pladser på vores bro, så vi tog det helt afslappet.
Det var rart for Joachim at han bare kunne gå op i bådforretningerne og købe de smådele, som han manglede under installationen af selvstyren. Så Joachim befandt sig for det meste i agter kistebænken som han trods sin længde kunne kravle ned i og forsvinde.
Os tre tøser brugte tiden på at vaske tøj, købe ind, lave skoleundervisning, gå på legepladsen, købe is og slappe af. Rengøring kunne vi ikke rigtig få ordnet da Joachim rodede en del overalt. Christine undersøgte dog om de rustpletter vi har fået på dækket kunne fjernes. På øen Fuerteventura havde der været en båd, som lavede metalarbejde og det sendte små, små partikler over på vores båd så den blev spættet med lyse brune pletter. Æv ÆV. Meget ubetænksomt.
Rustpletfjerneren virkede lidt. Men når solen først får varmet dækket, brænder pletterne fast. Så det er næsten umuligt men lidt hjalp det.
Vejret havde været skønt i disse uger. Fugtig varme mellem 24-30 grader, men også dage med vind som kom fra et mindre lavtryk vest for Gran Canaria. Med vindpust af høj styrke.
Dagen kom, hvor den ny installerede selvstyre skulle stå sin prøve. Vi sejlede ud i det store havneområde og testede, kalibrerede og testede selvstyren. Den kører som en drøm. Larmer faktisk ikke i forhold til de tidligere selvstyrer, vi har haft. Så det var en helt ny oplevelse. Vores 3. hånd, når vi sejler. Så den skal have et navn. Ideer er meget velkomne! Den tidligere selvstyrer havde ikke rigtig et navn, men af og til omtalte vi den som jernarmen, eller Helmer.
Under vores Las Palmas ophold mødte vi igen Malthe, sønnen til den tidligere ejer af vores båd. Han var på job i Las Palmas, og vi inviterede ham ned i båden til hyggesnak. Det var hyggeligt at ses igen. Malthe nævnte også om vi havde givet selvstyren et navn. Og jeg spurgte om han vidste hvorfor man gør det. Det er en pudsig ting. Men han kunne ikke rigtig svare på, hvorfor man døbte den. Snakken gik lystigt og da kl. var 02.30 om morgenen, blev vi alle pludselig trætte. Godt vi ikke skulle på arbejde dagen efter – Stakkels Malthe som skulle møde kl. 07.00.
En eftermiddag skete der en dejlig ting for børnene, da vi lå i Las Palmas. Vi spottede en båd, som lagde til på den modsatte bro med børn som snakkede dansk. Dvs. vi synes vi hørte at de snakkede dansk, men da de lå langt fra os var det alligevel lidt svært at være sikker på om det var danskere. Bådens flag var Canadisk.
På den canadiske båd blev deres gummibåd straks efter ankomst pustet op. En pige roede over til vores båd. ”Vil I lege?” spurgte hun. Og Isabel sagde ja, og vi inviterede pigen ombord. Hun blev udspurgt om alt muligt, om deres tur hertil og hvor de skulle hen. ”Hvad hedder du forresten?”, ”Isabel” svarede hun. Jeg smilte og sagde til vores Isabel at hun skulle sige hvad hun hed. Det gik hurtigt op for alle at vi stod med en navnesøster. Stavet på samme måde!!!
Så Isabel og Isabel legede sammen i fire dage indtil vi skulle sejle videre. Isabel fra den anden båd var 11 år, så derfor legede Natasja ikke med hele tiden men engang imellem sad de alle tre og hyggede sig. 
Isabel fra den anden båd skal være med i ARC’en, så dvs. at vi ser dem igen når vi kommer til Caribien, det har vi i hvert fald planlagt. Indtil da skrives der løs via email mellem store og lille Isabel, så det er fint de kan holde kontakten indtil da.
Tenerife
Fra Las Palmas sejlede vi igen motor sejlads med hjælp fra vores selvstyre. Vi havde fået besøg af 2 gaster Line og Emil fra Cassiopeia. De ville en lille tur med til Tenerife og overnatte. På turen til Santa Cruz, hovedbyen på Tenerife, så vi over 20 store delfiner, lignede lidt små hvaler. Vi fangede også vores aftensmad, en 2 kg rigtig tun. Vi lagde til i regnvejr og fik lækker tun og salat i kahytten.
Næste dag arrangerede vi 2 biler og kørte af sted ind midt på øen til vulkanen Teide, det højeste punkt på De Kanariske øer, på ca. 3.718 meter. Det var en helt utrolig smuk tur. Vi stoppede på nogle udsigtsposter undervejs, og hver gang blev vi så overraskede over det varierende landskab. Det blev også det køligere. Vi var ikke rigtig klædt på til de 15 grader eller deromkring, som vi mærkede. Hvis ikke det var køligere pga. blæsten. Hvis ikke det var fordi der var skyet på toppen af vulkanen, kunne vi have taget en Cable Car op til 3.400 meters højde. Der er rigtig mange treks, man kan gå på øen. Det kan varmt anbefales. Naturen er frodig, med skovbevoksning af forskellig art samt smukke klippeformationer og panoramaudsigt over den vestlige del af øen. Line og Emil skulle hjem til Las Palmas om aftenen, så der var ikke rigtig tid til at gå ture. Vi kunne gøre det en anden dag. Om aftenen efter at vores gaster for 1 døgn var draget tilbage til deres båd tog vi bilen op til et stort supermarked, Lidl. Her gjorde vi nogle indkøb og fyldte lidt op på mad og vandlagre.
De sidste par dage have vi ryddet op, gjort rent, ordnet ting på båden og set byen Santa Cruz. Vejret har været varierende fra fugtig varme til regn, blæst og nu bare køligere med temperaturer på ca. 15-18 grader. Så vi er ikke rigtig kommet af sted på noget trek. Det må vi have til gode til en anden gang, vi kommer hertil. For det tror jeg vi gør.
Det er faktisk så koldt, at vi om natten har ligget med dyner igen. Men det varer vel ikke længe så må vi smide dem igen. Vi rejser jo snart videre til Cape Verde øerne ca. 800 sømil længere syd på, mod ækvator. Der er det varmt J
I morgen fredag sejler vi tilbage til Gran Canaria, Puerto Rico. Her ligger nogle andre danske sejlbåde og venter på godt vejr for at komme videre til Cape Verde eller over Atlanten. Vi får Joachims far, Steen med som gast i næste uge. Det glæder vi os til. Det bliver skønt med familie selskab fra DK. Natasja skal have fejret sin fødselsdag d. 16. november i Puerto Morgan, efter eget ønske. Derefter venter vi på vejr til at komme til Cape Verde Øerne. En sejlads på 6-7 dage alt efter vind og vejr, nu med selvstyrer.
