Over Biscarien til La Coruna

Så er målet La Coruna, Spanien

Efter en enkelt dags afslapning i Cameret Sud-mer, skulle vi mandag starte turen over Bicarien. Turen er kendt for at være en udfordring og kan have lumske stejle bølger, det første døgn. De stejle bølger opstår idet de store Atlanterhavs bølger kommer ind imod kysten fra en dybde på 4-5000m og ”rammer” en dybde på ca. 100-200m. Vinden står ofte i syd eller syd-vest og kan tiltage med kort varsel.

Med alt dette i mente, og med 337sm og to overnatninger på åbent hav, ja så havde vi lidt kriller i maven. Jeg tør godt sige, at der var nogle ombord, der ikke var helt trygge ved situationen, eftersom nattesejlads ikke er blevet praktiseret så meget hjemmefra.

Vi lagde ud ved 11 tiden, havde tanket godt med diesel, drikkevarer og mad, for der skulle jo gerne være lidt ekstra. Bugten omkring Cameret og Brest, var et rent dansegulv, ikke en bølge, så vi sejlede for motor ud til det første skær, som er en klippe, der pletvis rejser sig fra havets bund. Herfra gik kursen ud til den sidste position i fransk farvand, og hvorfra vi skulle sejle i lige stræk de næste mange timer. Det gik også fint – der var stadig havblik og hen på eftermiddagen fik vi besøg af den første flok delfiner på turen – nu var vi virkelig sydpå. Vandet blev hurtigt 21c og lækkert, klart og blåt. Som aftenen skred frem gjorde vi klar til nattesejlads. Det havde vi lige prøvet fra England til Frankrig, hvilket var en kold og klam/våd fornøjelse. Men denne gang var der havblik, solnedgang og behagelig tør lun luft. Luften 100 km fra land er anderledes – man kun ikke undgå at have lidt dårlig samvittighed over alt det vi indånder derhjemme.

Vi havde delt natten op i 3 timers vagter – det er meget normalt med 3-4 timer, men da vi kun er to voksne, så var det beslutningen. Christine startede med vagten fra kl 21 – 24 og så fremdeles. Kl . 01, da jeg, Joachim havde vagt – og man absolut ingenting kunne se, så opdagede jeg pludselig en underlig prusten. Der var delfiner igen! Jeg fandt en lygte og lyste ud på vandet, og der var en sand natteforestilling af hoppende og springende delfiner. Hvor mange der var, er umuligt at sige. De svømmede med båden – som stadig sejlede for motor – i ca. 20 min. og så var det slut. Det var god natte underholdning, og så gik de 3 timer meget hurtigere.

Der blev skiftet vagt ved 3 tiden og 6 tiden, solen stod op – og vi sejlede for motor. Vi skulle nu have en hel dag på vandet uden at kunne se land – pigerne tegnede, så film og vi legede galge leg (ordleg, hvilket også er en glimrende undervisning). Dagen forløb stille og roligt og det samme gjorde vejret – ingen store bølger og ingen vind. Eftermiddagen og stilheden blev afbrudt af en lidt uventet oplevelse –  hvaler. To store hvaler lå og prustede i overfladen et par hundrede meter væk fra båden. Vi slukkede motoren (for første gang i mange timer) og drev tættere på dem, men inden længe løftede de deres haler og forsvandt ned i dybet – der var nu 5000m til havets bund!

Motoren blev startet igen og den fortsatte resten af dagen og resten af natten. Tidligt på morgenen, 2. Døgn, var der kommet lidt vind, Joachim forsøgte at sætte sejl, der var ikke nok vind – men efter en times tid kom der vind nok til at vi kunne sejle for forsejl med 5-7 kn – dejligt. Børnene og Christine sov, solens varme stråler stod op bagfra, vi sejlede kurs 208 – det susede i hele kroppen – det var det jeg havde set frem til. iPod’en kom frem, de glade toner kom i ørene og selvstyren var afløst for en stund. Mens jeg stod der og havde det helt fantastisk, nød livet, kom Spaniens kyst langsomt til syne. Først som en tvivlsom silhuet, så som en grå mur, som til sidst skulle blive den nye destination – Galacia, La Coruna.

La Coruna er en spændende by, med en smuk gammel bydel. Vi lagde os helt ind i havnen ved byen, og der blev vi næsten en uge.

Efter La Coruna sejlede vi videre langs kysten til Camarinas, som er en lille hyggelig havneby, hvor vi først lå for anker og senere flyttede ind i havnen. Vi blev en dag og satte herefter kursen imod en lille by lidt længere sydpå, Rio de Mures. Byen ligger godt beskyttet imod Atlanterhavets store bølger og stærke blæst. Det var en dejlig solskins tur, lidt kølig og med en skiftende gammel sø – og ingen vind – så endnu en gang for motor. Vi fandt en ankerplads lige uden for haven – og så blev der fisket og slappet af. Næste dag gik med den helt store rengøring, vores nabo Steen skulle komme og besøger os. Så vi måtte hellere benytte lejligheden til at få båden til at skinne igen.

Det næste stykke tid kommer vi til at se sejle ned langs Portugals kyst – det glæder vi os til ligesom vi nyder, at varmen endelig har slået sig fast.

Pigerne har holdt lidt fri fra skole/lektier læsning. De får dog læst lidt i medbragte læse let bøger. Så de ikke glemmer det helt. Nu starter skolen snart, så tror jeg også vi begynder at åbne bøgerne igen.