Turen fra Ostende, Belgien til Frankrig, Calais

Vi sejlede tidligt næste morgen, da nabobåden vi lå uden på skulle afsted kl. 0700 – en svensker der med kone og datter, datteren over de 20 år, havde planlagt at sejle over Atlanten med ARC’en race. Det kendte race der starter omkring slut november på Gran Canaria. Så de var også på vej sydpå, og planlagde at tage langs den franske kyst til Spanien. Vi har hørt at det er bedre at sejle over Biscarien et godt stykke ude på havet, da bølgerne kan være store længere inde ved land. Men vejret er selvfølgelig også afgørende for, hvordan bølgerne langs kysten er. Men vi kom i hvert fald tidligt ud af fjerene og tog afsted med en fin vind og klart vejr. Vinden aftog dog hurtigt og det blev til motor sejlads resten af ture. Solen skinnede og det blev da lidt varmere. I Calais havn måtte vi vente 9 timer ved en bøje før vi kunne komme ind igennem slusen til selve havnen. Der var vejarbejde på broen, så den åbnede ikke før, -og så skulle vi også vente på tidevandet. Vi havde besluttet, at vi ville i havn og ind og se lidt af byen, købe en masse dejligt fransk mad, og få lidt internet adgang på en café. Så ved midnat sejlede vi i havn og lagde til, og gik i seng. Næste morgen tog vi en lille morgen mad og ellers lidt mere sommerligt klædt drog vi op i byen og satte os på en cafe. På vejen mødte vi en ældre franskmand som gladelig fortalte os lidt historie om byen, resterne af kanonenerne samt den engelske ”besættelse” af Calais og den handelsvej englænderne benyttede her. Selvfølgelig på fransk så jeg fik lige øvet mig lidt her. På caféen fik croissanter og en god kop kaffe. En mindre regnbyge gik hen over os, men vi sad i læ af parasollen. Efter at have surfet på internettet og ordnet de mest praktiske ting, tog vi videre ind i byen, kiggede og købte lidt lækkert mad ind inden siesta. Tilbage til båden og fik frokost. Eftermiddagen gik med skolegang og Joachim skiftede olie på båden. Nået der skal gæres efter 100 timers motorsejlads. Da vi så skulle tjekke at alt kørte som de skulle tændte vi motoren og den gik bedre end tidligere. Problemet kom først da vi skulle slukke den, for det kunne vi ikke. Vi fandt dog hurtig en nødløsning, som de tidligere bådejere kunne guide os igennem, hvilket vi var meget glade for. Joachim måtte så i gang med at finde en ny løsning. Den blev fundet men holder kun midlertidigt. Hvad ”plastik strips” dog ikke kan bruges til nogle gange?

Posted in Nordeuropa

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

*

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>